[zuza]

Ja, her er nogle "gamle fiduser".

Lægen forsøger derfor at tegne et positivt billede af klienten – selvfølgelig uden at skrive noget, som ikke kan forsvares på det faglige plan. I årenes løb har foreningen set mange speciallægeerklæringer, og der er nogle genkendelige træk – teknikker? – i den type spciallægeerklæringer. I det følgende beskrives nogle af teknikkerne, så man ved, hvor man skal passe på med ikke at falde i.

Socialteknikken
Der gøres meget ud af at beskrive klientens personlige og sociale forhold. Hvis det overhovedet er muligt, tegnes et billede af klienten i gode forhold med et godt netværk. Hvis en læge spørger til forældre, søskende, børn o.s.v., kan det være denne teknik, der benyttes. I speciallægeerklæringens beskrivelse fremstår klienten stærkere end det reelt er tilfældet, og udtalelsen kan ikke angribes lægefagligt.

Vægtningsteknikken
Hvis det er en sag, hvor forværring af tilstanden har betydning, gøres der meget ud af at beskrive helbredsproblemerne i en tidligere fase, medens beskrivelsen af den nuværende situation ikke får samme vægt. Hver for sig kan beskrivelsen af tidligere og nuværende forhold ikke angribes lægefagligt, men vægtningen giver det indtryk, at problemerne har været der længe, og at forværringen er til at overse.

Skyggeteknikken
Ved denne teknik beskrives – og lægges vægt på – alt det, som klienten ikke fejler. Det kan godt være at klienten har piskesmæld –eller-hvad-ved-jeg, men derfor kan klienten godt have f. eks. en stærk ryg. Så skriver lægen det. Klientens aktuelle problemer beskrives selvfølgelig også, men de kommer til at stå i skygge af de ”gode” udsagn.

Overdrivelsesteknikken
Lægen spørger ind til hvordan klienten har det. Med ledende spørgsmål udnyttes, at klienten selvfølgelig gerne vil fortælle om sine problemer. Resultatet bliver en erklæring med overdrivelser, som dog ikke stammer fra undersøgelsen af klienten, men fra klientens egne udsagn. Resultatet er ofte et billede af en overhysterisk klient. Og det fremmer aldrig sagen ved den efterfølgende sagsbehandling.

Misbrugsteknikken
Mange danskere tager et glas rødvin til aftensmaden, og måske en øl og snaps til lørdagsfrokosten. Uden nogen af den grund vil påstå, at pågældende er alkoholiker eller misbruger. Dette oversættes til: ”Dagligt alkoholforbrug, mest i weekenden”. Igen kan det ikke angribes lægefagligt, for faktuelt er det er jo rigtigt. Har man først fået misbrugsstemplet, bliver det meget svært at få sin sag igennem, for så er problemerne langt hen ad vejen selvforskyldt.


Mange hospitalslæger har en sidebeskæftigelse med at skrive speciallægeerklæringer. Klienten bliver indkaldt til undersøgelse meget sent på eftermiddagen, og klienten bliver overrasket over, hvor tomt der er på afdelingen. I et konkret tilfælde var et medlem indkaldt til undersøgelse på et hospital. Medlemmet kunne ikke finde vej, og spurgte derfor om hjælp i en anden afdeling, og fik det svar, at ”det kan ikke være rigtigt at du skal til undersøgelse der. Den afdeling har sommerferielukket”. Men overlægen var der – helt alene. Den resulterende speciallægeerklæring blev skrevet på neutralt papir uden hospitalets logo.

Læs mere her

http://home13.inet.tele.dk/fpens/Bilag_4.htm