Se enkelt indlæg
Gammel 09-07-2007, 17:22   #72
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Lægekonsulenternes kompetencer

Denne skrivelse er MEGET vigtig og burde efter min mening sidde på forsiden eller links...

jeg har udtalelse fra en lægekonsulent der har overskredet alle de 3 punkter og de fleste klienter ved ikke noget om det og bliver stranguleret af de lægekonsulenter.


Socialministeriet

Dato: 21. marts 2003


Skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension


(Til samtlige kommuner m.fl)

Som bekendt er førtidspensionsreformen trådt i kraft den 1. januar 2003 og dermed arbejdsevnekriteriet

for tilkendelse af førtidspension. I anledning af førtidspensionsreformen udsendes hermed en orientering

om lægers rolle i sager om førtidspension.

Efter reformen skal kommunen benytte arbejdsevnemetoden til udvikling og vurdering af borgerens

arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Kernen i arbejdsevnemetoden er

borgerens ressourceprofil, som består af 12 elementer, hvoraf helbred er et element. Kommunen skal gå

i dialog med borgeren om pågældendes ressourcer, barrierer og muligheder i forhold til

arbejdsmarkedet.

Retningslinjerne om lægekonsulenter og lægers rolle i sociale sager er ikke ændret med

førtidspensionsreformen. Retningslinjerne fremgår af følgende tekster, som kan findes på

Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk:

- Socialministeriets Vejledning om social pension

- Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

- Skrivelsen "Orientering om lægers opgaver i pensionssager" af 27. januar 1998

- Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om

lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager,

nov. 1998

Det er vigtigt for kvaliteten i afgørelser om førtidspension, at disse retningslinjer efterleves.

Pensionsmyndigheden har til opgave at sørge for, at det klart og tydeligt fremgår, hvem der har truffet

afgørelse i en sag om førtidspension og på hvilket grundlag.


Tre retningslinjer skal særligt fremhæves


1. Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt

borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.

2. Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger, må lægeerklæringerne

ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller

konklusioner om patientens ret til sociale ydelser.

3. Præmisserne for afgørelsen skal fremgå klart og tydeligt af sagen, herunder hvilken betydning

helbredsoplysningerne som et delelement i sagen har haft for den samlede vurdering af


arbejdsevnen.

1. Lægekonsulenter

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå

myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal

indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har

lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens

opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at

undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle

skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis

borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

2. Lægeerklæringer

I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning

på arbejdsevnen. Retningslinjerne for lægeerklæringer fremgår klart og tydeligt af aftalen om Socialtlægeligt

samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og

Frederiksberg Kommune.

En lægeerklæring må ikke ved sit indhold bidrage til at skabe usikkerhed hos patienten om, at den

endelige beslutning om tildeling af sociale ydelser tages af kommunen.

Det påhviler pensionsmyndigheden nøje at beskrive formålet, når den indhenter lægelige oplysninger, så

lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er

relevante. Lægeerklæringer skal udfærdiges i overensstemmelse med lægelovens forskrifter. Her står

der, at lægen omhyggeligt og neutralt skal beskrive sine lægelige iagttagelser om sygdomme eller

forhold, som lægen har det fornødne lægelige kendskab til. Lægen kan i relevant omfang beskrive

borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelt foreliggende sygdomme - herunder også beskrive

sygdomsreaktioner ved forskellige arbejdsfunktioner.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat