Se enkelt indlæg
Gammel 10-08-2014, 22:37   #259
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.789
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage, forklaring til Ankestyrelse over en ikke-socialrådgiver

Kære socialrådgivere. Her ses et eksempel på en sagsbehandler, som dels ikke vil hverken lovgivning, borger eller praktiserende læge.

Forestil jer nu, det omhandlede en svag borger, som ikke kendte til lovgivningen eller kræfter til at holde styr på sin sociale sag.

Ref http://www.k10.dk/showthread.php?t=30322

Et brev til kommunen og Ankestyrelse fra borger og lægen.

Til Ankestyrelsen

Vedr. journalnummer xxxxxxxxx

Jeg takker hermed for de fremsendte akter af xxxxxxxx som jeg modtog med post xxxxxxxxxx.

Jeg har følgende bemærkninger til de fremsendte akter og min sag, som den nu er formuleret i kommunens remonstration til Ankestyrelsen:

1. Det fremgår af kommunens remonstration af min klage, at jeg skulle have fundet, at min læges behandling var tilstrækkelig. Dette er ikke korrekt, at ”jeg” har vurderet dette og det fremgår heller ikke af sagens akter. Det ikke mit ansvar, men lægens ansvar at stille diagnose og tilrettelægge en korrekt behandling. Det er lægen som har fravalgt kommunens behandlingsform. Jeg har af samme grund skriftligt spurgt kommunen flere gange, hvordan jeg skulle forholde mig når kommune og læge ikke var enige om behandlingen, men ikke fået svar.

2. Det fremgår senere i samme remonstration, at ”jeg” skulle mene jeg har brug for ro. Igen er det min læge og ikke jeg, som vurderede dette og forgæves forsøger at få sagsbehandler til at forstå, at forløbet hos anden aktør vil være skadeligt for min helbredelse og ikke give mig den ro, som er hans behandling.

3. I samme remonstration fremgår det, at jeg skulle mene, at Jobcenter har fået tilstrækkelig information fra egen læge. Jeg har ikke afholdt kommune fra at få yderligere information, tværtimod, og der er heller ikke dokumentation for dette i sagen. Lægen har udfyldt to lægeerklæringer på begæring fra kommunen. Erklæringerne er faste skemaer som kommunen selv har fremsendt til lægen og kommunen må have vurderet at de var oplysende og egnede til formålet. Kommune har ikke bedt om yderligere, men har på min foranledning både fået en samtale med lægen og en yderligere erklæring. Af lægeerklæringerne fremgår det, at jeg skal have ro og samtaler med lægen. Det fremgår, at der ikke skal andre faggrupper ind over og at det kan forstyrre behandlingen. Det fremgår, at diagnosen er klinisk og veldokumenteret og behandlingsforløbet anerkendt og forventes iøvrigt kortvarigt da det er udløst af tumult ovenpå en skilsmisse.

Efter et forløb med sagbehandler, som insisterede på at misforstå lægens erklæringer, valgte min læge at pensle diagnose og behandling ud i en udtalelse direkte til sagsbehandler.

Også denne udtalelse valgte sagsbehandler at misforstå, hvilket jeg gør lægen opmærksom på. Lægen og jeg havde derfor endnu en samtale hvor han uddyber den skade som et aktiv forløb kan betyde for mig. Lægen valgte derpå en ny fremgangsmåde i form af en telefon opringning til sagsbehandler. Her ville lægen direkte til sagsbehandler forklare, at det var af helbredsmæssige årsager at jeg ikke skulle i diverse forløb og at det kunne være potentielt skadeligt og af helbredsmæssige årsager ikke kunne forenes med mit sygdomsforløb.

Min læge sender mig et referat af samtalen. Af referatet fra læge fremgår det, at samtalen handlede om at få sagsbehandler til at forstå, at det var af helbredsmæssige årsager at jeg ikke kunne deltage. Referat fra læge indsat under punkt 4.

4. Vedr. telefonsamtale mellem lægen og sagsbehandleren:

Det fremgår af lægens referat, at han tydeligt forklarer sagsbehandler, at det er af helbredsmæssige årsager at jeg ikke kan deltage.
Det fremgår af sagsbehandlers referat, at lægen ikke mener der er helbredsmæssige årsager til, at jeg ikke kan deltage. Derudover har sagsbehandler ændret min diagnose til depression. Noget som er afvist i lægens undersøgelse af mig og som det fremgår af 3 lægeerklæringer til sagsbehandler, at jeg ikke fejler.


From: xxxxx (lægen)
Sent: xxxxxx 2014 16:29
To: xxxxxxxx (mig)
Kære xxxxxx

Jeg fik længere samtale med xxxxxxx på Jobcentret.
Hun fik at vide,at der var pga. helbredsmæssige grunde, at det hele drejede sig om.
Jeg understregede, at det var uheldigt, at de pressede dig. Jeg bad dem om at skåne dig for
De tiltag de ville gå i gang med. Det er særdeles uheldigt, at der er for mange ”kokke” i spillet.
Hun var noget uforstående og henviste til lovgivningen. Hun fik klar besked, at det hele var pga.helbredsmæssige
Årsager.
Siden har jeg ikke hørt mere fra Jobcentret.

¬¬¬Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxx (lægen)

Læge xxxxxxxxxxxx


5. Der blev i løbet af få uger nødvendigt for min læge, at lave omfattende dokumentation til sagsbehandleren. Af alle vurderinger fra læge fremgår diagnose og behandling tydeligt. Jeg har som sygedagpengemodtager pligt til at følge lægens anvisning til hurtigst muligt at tilbagevende til arbejdsmarkedet. Det er derfor et problem når sagsbehandler, ud fra nogle økonomiske betragtninger og andet som har været i spil, vælger kontinuerligt at misforstå lægen og fortsætte med et forløb som lægen mener er skadeligt for mig. Jeg ser frem til at Ankestyrelsen afgør, hvordan jeg skulle forholde mig i en situation hvor en sagsbehandler på eget initiativ og uden fagkundskab udstikker en behandling, som lægen afviser er foreneligt med sygdommen. Sagsbehandler har skriftlig bekræftet, at hun ikke har benyttet lægefaglig ekspertise i eget regi til at designe behandlingsforløbet til mig.

Det ser for mig ud til, at kommunen udnytter et hul i lovgivningen: Fravælger de lægens behandling skal de give en faglig begrundelse, men vælger de blot at lade være med at få kontakt til lægen, kontinuerligt misforstå hans erklæringer, undlade at tage stilling til hans behandling og dermed også undlade at gå ind i en begrundelse for at fravælge hans behandling, så kan de nå at få den sygemeldte ind i de statstilskudsudløsende forløb uden at nogen når at reagere. Hvilken virkning forløbet har for den syge er uden relevans da forløbet blot skal opstartes, for at udløse tilskud og sygedagpengerefusion fra staten. (Ud over selvfølgelig, at det overfor politikerne fremstår somom jobcentret har afskaffet flere ledige). Jeg mener, at man er ude i en rutine hvor man med kortsigtede motiver sælger ud af mit helbred, for kommunekassen skyld.

6. Med hensyn til om nogen når at reagere, så finder jeg det iøvrigt forkasteligt, og forhåbentlig imod reglerne, at de fleste breve med krav fra sagsbehandlerens side til mig, udskrives og journaliseres først i ugen men postes sidst på ugen, så de leveres hos mig om lørdagen (enkelte breve har jeg dog modtaget fredag). Samtidigt har jeg ikke modtaget en opfølgningsplan eller andet, som jeg har kunnet reagere på eller klage over. Det har været den gennemgående tendens i min sag og styrker mig i at tro, at kommunen her er kommet ind i et fejlspor som retter sig mod at få startet de sygemeldte i forløb som udløser statstilskud og statslige refusioner, mere end det handler om i samarbejde med læger og patienter at finde den bedste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det, som ellers er den politiske intention med reglerne.

7. Endelig bemærker jeg, at der kronologisk i sagen er indlagt en mail fra mig til en ansat i kommunen om hvor meget jeg nyder sommeren og friske initiativer jeg har gang i (mailen er lagt i datorækkefølge mellem diverse lægeerklæringer om hvor syg jeg er mv. ) - jeg beder om at mailen udgår, da jeg mener den kun har til formål at vildlede Ankestyrelsen til at tro at den er fra 9. juli 2014, dagen efter at min dagpenge har været suspenderet pga. afbud til møde pga. sygdom. Mailen er imidlertid fra 9.juli 2013 og afspejler altså mit helbred 12 måneder tidligere.

8. Sluttelig fremgår det ikke af sagen, at jeg rettidigt har klaget til Ankestyrelsen via kommunen over flere forhold end det som fremgår af kommunens remonstration. Jeg vil derfor gerne spørge jer, hvilke af mine klager I har fået tilsendt fra kommunen? og hvilke som vil blive behandlet i jeres regi?


Med venlig hilsen
xxxxxxxxxxxx


Jeg håber der findes unge socialrådgivere der forstår denne tråds intensioner og ønske om at der skal være autoriserede socialrådgivere i tunge sager.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 10-08-2014 kl. 22:39.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat