Se enkelt indlæg
Gammel 31-03-2017, 07:09   #287
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Tvangsbehandl

DUKH oplyser:

Der blev i går fremsat lovforslag om tvangsbehandling inden for det somatiske område. Loven finder anvendelse på patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, jf. § 18 i sundhedsloven. Loven gælder ikke for patienter, der er omfattet af reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Fra fremsættelsen:

"Regeringen er opmærksom på, at flere patienter med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. udviklingshæmmede og mennesker med demens, ikke modtager den somatiske behandling, som de ud fra en sundhedsfaglig vurdering har behov for, fordi de som følge af deres mentale tilstand ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et behandlingsbehov og således afviser at modtage behandlingen.

Det er regeringens ønske at tilvejebringe et retligt grundlag for at kunne indlede og fortsætte behandling af disse patienter, selvom de i ord eller handling modsætter sig. Dette vil styrke patienternes helbred og værdighed samt hindre unødige smerter og lidelser.

Med forslaget foreslås indført regler, hvorefter det bliver tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile somatiske patienter over 15 år. Der foreslås desuden indført regler om tvangsindgreb, som skal sikre, at tvangsbehandlingen kan gennemføres, herunder regler om fysisk fastholdelse, anvendelse af beroligende medicin, tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel samt regler om gennemførelse af personlig hygiejne.

Beslutninger om tvangsbehandling og tvangsindgreb kan alene træffes af en læge eller tandlæge. Beslutninger kræver desuden samtykke fra patientens nærmeste pårørende eller værge."

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161...om_fremsat.pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat