Se enkelt indlæg
Gammel 07-11-2022, 09:35   #284
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kend din muligheder, Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan Stil krav

Alt hvad du skal bruge af viden er beskrevet i denne tråd phhmw

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...ng-var-lig-nul

I foråret 2019 fik Allan Lundbye fra Silkeborg en hård dom:
Resten af livet skulle han sidde i kørestol, selvom han kun var 55 år gammel.
Et halvt år før konstaterede lægerne, at et sår på benet ikke kunne hele, og derfor var der ingen vej uden om amputation.
- Jeg ringede til min mor, og så havde vi fem minutters tudetur, og det var så det. Og så skulle jeg videre, siger Allan Lundbye.
Men trods et positivt sind fik forløbet efter amputationen af hans ben ham op i det røde felt.

På et kommunalt genoptræningscenter konkluderede fysio- og ergoterapeuter hurtigt ifølge Allan Lundbye, at en benprotese var udelukket.
- De sagde, at det ville koste for meget af min energi at give mig en protese, fordi mit ben er taget i knæleddet. Så var det bare sådan, det var, siger Allan Lundbye.

Herefter begyndte et fem uger langt genoptræningsforløb på centret, hvor tilbuddet ifølge Allan Lundbye lød på tre gange ti minutter om ugen med forskellige øvelser. Det var 'lig nul', siger han.
- Det er skræmmende, at det er så ringe. Hvad jeg skulle være der for, forstod jeg ikke. Jeg kunne lige så godt være herhjemme, siger Allan Lundbye, der i perioden med genoptræning betalte 150 kroner i døgnet for opholdet på centret.
Store geografiske forskelle

I foråret begyndte den såkaldte amputationssag at rulle i Region Midtjylland, efter at en opsigtsvækkende rapport viste, at 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået.
De amputationsforebyggende behandlinger er ifølge rapporten ganske enkelt kommet for sent i gang.

Men også tiden efter amputation bør komme under lup, mener Ulla Riis Madsen, der er forsker på Videnscenter for Rehabilitering og Palliation og står bag en stor undersøgelse på området.
Den viser blandt andet, at der er store geografiske forskelle i tilbuddene om genoptræning til amputerede borgere.

- Langt de fleste kommuner har så få patienter, de genoptræner efter en benamputation, at de ikke har muligheden for at blive dygtige til det, siger hun.
Det betyder, at fysisk træning, holdtræning og fokus på de psykiske og sociale forandringer, en amputation fører med sig, ifølge hende kommer til at mangle.

- Alle kan sætte sig ind i, at det må være virkelig svært at få et ben amputeret. Når genoptræningen ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, betyder det jo, at vi lader nogle i stikken. Det er ikke godt nok, siger Ulla Riis Madsen.
Hvert år får omkring 1.800 personer amputeret ben i Danmark.
Videnscentret foreslår, at der oprettes særlige centre i hver region, som så kan give den specialiserede behandling til de benamputerede.
- Hvis de her centre er få og større, så kan de opbygge og vedligeholde erfaring og kompetencer på det specialiserede niveau, der skal til for at sikre de her borgere den kvalificerede genoptræning, siger Ulla Riis Madsen.
Undersøgelsen fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation viser meget tydeligt, at det nuværende system er langt fra optimalt, mener også lektor Elisabeth Bomholt Østergaard, der forsker i livet med amputation på VIA University College i Aarhus.

- Det er ikke optimalt, som det er nu. Forskningen anbefaler livslang adgang til et tværfagligt rehabiliteringsteam, men folk får ikke den specialiserede genoptræning, de har brug for, og måske mister de funktioner, siger hun.
Forening besøgte Folketinget

Det kan Allan Lundbye i hvert fald skrive under på.
I dag tænker han over, om han mon var for autoritetstro, da fysio- og ergoterapeuterne konkluderede, at han ikke skulle have en protese – og tilbød ham genoptræning i ti minutter tre gange om ugen.

- Jeg kunne jo også godt have sagt, at vi skulle bruge noget mere tid på det. Men jeg går ud fra, at når de siger, at det er sådan, det er, så er det rigtigt, siger Allan Lundbye.
Silkeborg Kommune har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag om Allan Lundbye, men meddeler i et skriftligt svar, at de hvert år er i kontakt med 10-15 nye, benamputerede patienter, der udskrives med en genoptræningsplan til kommunen på baggrund af en lægefaglig vurdering.

- Vi har samlet kompetencerne hos nogle specialister, som foretager en individuel, sundhedsfaglig vurdering af den enkeltes fysiske formåen for at vurdere, om for eksempel benproteser er en løsning, som patienten kan få gavn af, eller om det er anden form for genoptræning eller rehabilitering, der vil gavne patienten mest, udtaler sundheds- og omsorgschef Malene Herbsleb.
I foråret var Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, og Ulla Riis Madsen på besøg i Folketingets Sundhedsudvalg i et forsøg på at råbe politikerne op.

- Man skal ikke kun træne ti minutter tre gange om ugen. Man skal træne mange timer hver dag. Så vil man også få folk ud gladere i det almindelige liv, så de kan passe deres arbejde og familieliv, siger Marianne Palm, der understreger, at det er ”meget sværere at lære at gå på en protese, end de fleste kan forestille sig”.

Det lyder også meget dyrt at lave decideret specialiserede centre?

- Det tror jeg faktisk ikke, at det ville være. Hvis alle fik et intensivt forløb på tre til seks uger efter amputation, ville vi komme ud og blive gode samfundsborgere. Mange af os er jo i fuldtidsarbejde, siger Marianne Palm.
Besøget i Sundhedsudvalget mundede ud i, at der blev stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om muligheden for at etablere specialiserede centre til genoptræning.

I et svar til Folketinget i slutningen af september lod sundhedsministeren dog forstå, at han ikke ser et behov for at lave om på reglerne.
- Nuværende regler giver mulighed for, at benamputerede patienter tilbydes genoptræning på specialiseret niveau, såfremt dette efter en konkret vurdering vurderes at være rette niveau. Derfor har jeg ikke aktuelle planer om at ændre i reglerne om genoptræning på sundhedsområde, lyder det.
DR Østjylland har spurgt Sundhedsministeriet, om ministeren vil uddybe sit svar, men det har ikke været muligt.

Det viser undersøgelsen

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er betydelige regionale og kommunale forskelle i de offentlige tilbud om rehabilitering og palliation til patienter, der får amputeret ben i Danmark.

Opgaven med genoptræning er i langt overvejende grad lagt ud til kommunerne (78 procent af dem har deltaget i undersøgelsen).
90 procent af kommunerne, der deltog, fortalte, at de havde færre end ti patienter til specialiseret protesegenoptræning i 2019.

I 61 procent af de kommuner, der svarede, varetages genoptræningen i proteseforsyningsforløbet af fysioterapeuter, som kun i mindre grad har denne patientgruppe som deres ansvarsområde.

36 procent af kommunerne havde højest fysioterapeutkompetencer på generalistniveau, og også mulighed for kompetenceudvikling mangler.

Kilde: Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat