Se enkelt indlæg
Gammel 28-08-2016, 12:57   #19
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Mukke

Ilfg. BEK nr 2 af 04/01/2016 fremgår det af kap. 4, § 8:

Citat:
6 ugers jobrettet uddannelse
§ 8. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af positivlisten, udarbejdet efter § 26 a, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retten gælder for:

1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Det er kun muligt at tage ét kursusforløb i op til 6 uger. Forløbet kan være et kursus, en uddannelse eller et kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og fremgår af positivlisten. Der kan søges om kurset, uddannelsen eller kursusforløbet fra offentliggørelsen af positivlisten. En person, der har ansøgt om et kursus, uddannelse eller et kursusforløb fra den positivliste, der gælder på det tidspunkt, hvor der udmeldes en ny positivliste, har ret til dette uanset offentliggørelsen af en ny positivliste, hvor kurset eller uddannelsesforløbet ikke er med. Retten til et nyt forløb kan genoptjenes, jf. stk. 6.

Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som den pågældende har ret til efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Personen skal stå til rådighed for fleksjob under uddannelsen.

Stk. 5. Personer, der er påbegyndt et kursus eller uddannelsesforløb, som afbrydes på grund af beskæftigelse eller sygdom, har uanset stk. 2 ret til et tilsvarende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, når vedkommende igen er ledig. Personen har ret til den del af et uddannelsesforløb, som vedkommende ikke nåede at gennemføre før afbrydelsen. Er det ikke muligt at få et tilsvarende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, kan personen i stedet deltage i et lignende kursus eller uddannelsesforløb. Den samlede periode med jobrettet uddannelse må dog ikke overstige 6 uger i alt og skal kunne holdes inden for referenceperioden som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen ret til jobrettet uddannelse efter reglen i stk. 1.

Stk. 7. Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

§ 9. Kommunen yder tilskud til dækning af evt. deltagerbetaling svarende til den faktiske deltagerbetaling.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=176435

Min fremhævning.

"Positivlisten" har jeg fundet her:

http://star.dk/da/Indsatser-og-ordni...aggrupper.aspx

Bemrk. der er "regionale positivlister":

http://rar-bm.dk/da/Regionale-positivlister.aspx

Og omkr. det økonomiske her jeg fundet flg. svar, som til forveksling ligner din situation:

Citat:
§ 73 b. .....
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter positivlisten må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen ret til jobrettet uddannelse efter stk. 1.

Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og logi og til befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
http://www.sociale-rettigheder.dk/fo...&t=2974&p=4706

Håber du kan finde de ønskede kursus på positivlisten, og kan opfylde de (af mig fremhævede) 2 punkter i § 8, stk.1 ovenfor.

Hvis så ansøgning afsted med det samme med henvisning til gældende bekendtgørelser ovenfor.

Mange hilsner

Gunvofr
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat