Se enkelt indlæg
Gammel 03-11-2022, 09:38   #403
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Behandling af søvnforstyrrelser med melatonin

Ref læs først https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333

Sundhedsstyrelsen udgiver nye nationale kliniske anbefalinger for behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Til børn og unge med længerevarende søvnforstyrrelser, der påvirker dagligdagen, og hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan man overveje behandling med melatonin.

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/B...wqETGoQLI3ieuk

02 NOV 2022
Brug af melatonin blandt børn og unge er steget markant, både blandt børn og unge, der har en sygdom, der kan medføre søvnforstyrrelser, og blandt børn og unge, der ikke har en sygdom, der kan forklare søvnforstyrrelser. Derfor har Sundhedsstyrelsen set på, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge melatonin.

Søvnforstyrrelser blandt børn og unge er meget almindelige, og op imod hver fjerde ung mellem 15 og 25 år har ugentlige problemer med at sove. Søvn har stor betydning for børn og unges sundhed, udvikling og trivsel. Utilstrækkelig søvn kan blandt andet give irritabilitet, påvirke humør og koncentrationsevne, give adfærdsproblemer, og føre til dårligere præstationer i skolen og under uddannelse.

Søvnforstyrrelser er især hyppige blandt børn og unge med psykiske udfordringer, men også blandt andre børn og unge er søvnforstyrrelser almindelige.
Søvnhygiejniske tiltag som fx faste senge- og stå op-tider er altid førstevalget for behandling af søvnforstyrrelser hos børn og unge. De omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der kan fremme, at barnet/den unge sover bedre.

Man kan overveje behandling med melatonin i de situationer, hvor søvnforstyrrelserne påvirker barnet/den unge i en sådan grad, at det går ud over dagligdagen og der ikke er tilstrækkelig effekt af de søvnhygiejniske tiltag, eller andre ikke-medicinske behandlinger, som for eksempel brug af tyngdeprodukter.

De nye anbefalinger gælder både for børn og unge i alderen 5-20 år, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne, og for børn og unge i alderen 2-20 år, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom.

Børn og unge med ADHD og autisme er ikke omfattet af de nye anbefalinger, da Sundhedsstyrelsen tidligere har udarbejdet selvstændige anbefalinger for de to grupper.

Søvnhygiejniske tiltag

Søvnhygiejniske tiltag er førstevalget ved behandling af søvnforstyrrelser hos børn og unge. De omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der fremmer bedre søvn.

Tiltagene bør afprøves i minimum fire uger og indeholde vejledning inden for følgende tre punkter:
Rutiner og søvnrytme-regulerende tiltag (fx faste senge- og stå op tider)
Fysiske rammer omkring sovemiljø (fx temperatur, lyd, lys, forstyrrelser)
Følelsesmæssig regulering og forældrestøttende tiltag (fx undgå konflikter)

................................§................. ............

NKR: Behandling af autismespektrum*forstyrrelser

Retningslinjen indeholder anbefalinger til redskaber, der kan forbedre livet for børn og unge med autisme.

ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 04 MAR 2021


https://www.sst.dk/da/Udgivelser/202...mforstyrrelser

NKR: Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Sundhedsstyrelsen udgiver en opdateret national klinisk retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år.


https://www.sst.dk/da/Udgivelser/202...-boern-og-unge


Hilsen Peter

Bilag fornuften sejrede

Læs https://www.k10.dk/showthread.php?p=374592#post374592

FØR: Kommunerne gav afslag på bevilling af kugle - tyngdedyne og krævede at børn 0 - 17 år først skulle afprøve receptpligt sovemedicin.

NU: Kugle tyngdedyne skal naturligvis først afprøves som et behandlingsredskab.

Børn skal ikke ordineres receptpligt sovemedicin af kommunale sagsbehandlere.

Sidst redigeret af phhmw; 03-11-2022 kl. 09:45.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat