Se enkelt indlæg
Gammel 12-06-2020, 07:29   #22
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læger smækker med døren: Nye råd mod fedme er oldnordiske

https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...er-oldnordiske

Tid til forandring, melder læger og forlader arbejdsgruppe i protest.

Tab dig, eller vær tung og sund?

Det er kernen i et hårdt opgør om fedme, der har udspillet sig i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen de seneste tre år.

Opgøret er foreløbig kulmineret med, at Dansk Selskab for Almen Medicin højst usædvanligt har trukket sig fra arbejdet i protest.

Deres repræsentant, læge og ph.d i vægtudvikling Rasmus Køster-Rasmussen, har meddelt Sundhedsstyrelsen, at de under ingen omstændigheder kan skrive under på anbefalingerne til håndteringen af fedme i kommunerne, som arbejdet skal munde ud i.

Fra slank krop til glad krop

I det seneste udkast til anbefalingerne står der blandt andet, at indsatsen mod fedme skal sigte mod, at den enkelte "kan opnå sundere vaner, vægttab, vægtvedligeholdelse eller vægttabsvedligeholdelse".

Men Sundhedsstyrelsen bør ændre fokus fra et mål om en slank krop til en glad, stærk og funktionel krop, mener Rasmus Køster-Rasmussen. Det kan ske ved hjælp til aktiviteter, træning, sund kost og netværk - uden vægttab som det altoverskyggende mål, lyder det.

Han henviser til studier, der nok viser, at overvægtige kan tabe sig, men de kan ikke holde vægten nede på længere sigt.
- Problemet er, at man reelt stiller folk i udsigt, at de kan opnå et varigt vægttab, men det er forbeholdt meget, meget få. De fleste kan ikke. Over 90 procent kommer til at veje det samme eller mere.


Anbefalingerne er endnu ikke offentliggjort.

Vi bliver federe
51 procent af alle danskere er overvægtige. I Danmark er der således flere overvægtige end normalvægtige. Heraf er 16,6 procent af kvinderne og 17,1 procent af mændene svært overvægtige eller fede.

I 2010 var andelen af overvægtige og svært overvægtige danskere samlet 46,8 procent, så det er en stigning på næsten fem procentpoint.

I perioden 1987 til 2000 er antallet af svært overvægtige steget med næsten 75 procent.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen (2017)


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 12-06-2020 kl. 07:32.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat