Se enkelt indlæg
Gammel 18-01-2008, 19:16   #21
Fussen
Hvor skulle jeg ellers være
 
Fussens avatar
 
Tilmeldingsdato: 15-10 2007
Lokation: odense
Indlæg: 176
Styrke: 17
Fussen er rigtig godt på vej
HEJ DERUDE

Her er hvad jeg skrev til Morten, jeg har dog slettet min egen historie(i denne skrivelse til Jer) da jeg vælger anonymitet - håber at I bære over med mig. Ellers vil jeg bare sige - jo flere jo bedre - det behøver jo ikke være en laaaaang tung historie!! Men her er hvad jeg skrev:


Kære Morten Spiegelhauer.

Jeg vil lige starte med at komplimentere dig og redaktionen for et fantastisk godt og veldokumenteret program.

Vedr. sagsbehandling af borgere i dagens danmark.

Kan du mon hjælpe mig og andre borgere i lignende situationer, med at få klarlagt/belyst, hvordan vi skal forholde os til, at vores retssikkerhed den ene gang, efter den anden bliver parkeret i en blindgyde. Det frustrerer mig (og andre) dybt, at jeg (vi) som borgere betaler via skat, til bla. et system hvor det er fuldt ud acceptabelt at begå lovbrud. Det være sig i form af dokumentforfalskning-embedsmisbrug - manipulation og diverse fejlfortolkninger af dansk lov, som hver dag får katastrofale følgevirkninger - dette sker i hjælpens navn.

Jeg ved godt, at det er en hvepserede jeg beder dig om at stikke kæppen i, men om nogen skulle være mand for dette, må det siges at være dig.

I Odense kommune sidder der en til flere sociallæger og forfalsker vore speciallægeerklæringer.

Det må på forhånd siges at være lidt af et projekt eftersom dette har udviklet sig til en landsdækkende epidemi, der blomstrer i fuld flor, og i særdeleshed efter den nye kommunalreform trådte i kraft.

Inden at jeg kommer for godt i gang - vil jeg bede dig om at kigge på følgende problemstillinger.

- Lægekonsulenter ansat af kommunerne, er sat udenfor lovgivningens indflydelse og som konsekvens af dette, kan de ikke meldes til patientklagenævnet for uagtsomt virke. Derfor kan falske/forkerte oplysninger/konklussioner fra disse betyde at borgerens retssikkerhed slet ikke eksisterer.

- Lægekonsulenterne i Odense Kommune efterkommer ikke dè regler og retningslinjer der er dem pålagt, de tilsiddesætter speciallægeerklæringer og forfalsker diagnoser - og slipper afsted med dette.

- Kommunerne ansætter div. instanser (Reva) til at afklare borgerens arbejdsevne. De fleste ansatte i disse instanser, har slet ikke faglige kompetancer til at foretage evalueringer. Alligevel vægter deres vurderinger tungere på skålen end udefrakommende specialister.

Mener du, at det kan være rigtigt, at vi som borgere af dagens danmark, skal hyre en advokat for at sikre vores retssikkerhed, når vi bliver taget "under vingerne" af det offentlige systems "hjælpende instans"?

kære Morten - mon ikke du kan se det groteske i denne tvist? Ellers så smut lige forbi denne link : http://www.sitecenter.dk/radby/ Nok den mest groteske sag der verserer i Odense Kommune i pt. Jeg skal garantere dig, at det bliver ikke dokumentation du kommer til at mangle. Det findes i en nærmest overvældende udstrækning.


Og nu til den berømte klagegang - for der findes skam sådan et system også, som kommunerne hilser velkomment da denne instans er langsommelig og som følge deraf kan fastlåse borgere på kontanthjælp og derved holde budgettet indenfor kommunernes estimeringer. Men dette vil sige med andre ord: Er du ansat indenfor det offentlige - kan du begå lovbrud uden konsekvenser.
Borgeren kan jo bare klage.
Ok - så hvordan ville dette billede se ud hvis vi drejede det 180 grader, og dækkede alm borgeres rettighedder ind under et klagenævn når der var tale om "almindelige" lovovertrædere udenfor det offentlige regime. Lad os f.eks. bruge fru Hansen der bliver overfaldet, hun skulle nu så klage over sin voldsmand, så denne, hvis hun var heldig, kunne få en næse??? Hun kunne også frit komme med sine kommentarer til instansen eller ytre sig offentligt! Tak skæbne!.

Jeg håber at have vakt din interesse, og at du således vil hjæpe os med at gøre en forskel, idet det jo som bekendt er en del menneskers ulykkelige skæbner - der er sat udenfor dansk lovgivning. Politikkerne nægter at "se" - Operation X fremstår som det eneste virkningsfulde middel, når det drejer sig om at ophæve strudseeffekten på respektive ansvarlige.

Hvis du vil research'e lidt, kan du kigge forbi k10's hjemmeside under tråden "Til kamp
mod lægekonsulenterne" (ren gyser).

Jeg står gerne til rådighed men forbeholder mig dog retten til anonymitet. Vi er mange der ikke tør at stille os offentligt frem, af frygt for represalier - subjektiv sagsbehandling - og yderlig forhaling af ens sager, som koster borgeren dyrt, både fysisk som psykisk.

Håber at høre fra dig snarrest.


"Fussen"
Fussen er ikke logget ind   Besvar med citat