|
arbejdsprøvning
Jeg har nu været i jobprøvning i 11 uger. For 2 uger siden blev jobkonsulenten og jeg enige om, at jeg skulle holde mig på de 22 timer jeg var nået til, fordi det var alt for stressende for mig da jeg havde flere timer. Min hverdag kunne slet ikke hænge sammen. Jeg synes nu jeg har mere ro på, men er stadig fuldstændig ødelagt når jeg kommer til slutningen af ugen. Min hverdag er stadig præget af udtalt træthed, om eftermiddagen og når jeg kommer hjem er der ikke mere energi tilbage til mig selv og familien.
Han ringede så til mig idag for at høre hvordan det gik, og jeg fortalte hvordan det gik lidt bedre på arbejdet, men at jeg var træt hen mod ugens slutning. Fik ikke fortalt så meget om hvordan det gik, når jeg kom hjem.
Han ville ikke have at jeg gik yderligere ned i tid, men derimod ville han have at jeg gik op i tid, trods det at vi begge ved hvad der sker, hvis det bliver virkelighed. Jeg fik dog ytret at det ville jeg blive ked af, og vi blev så enige om at jeg skulle fortsætte på de 22 timer.
Men jeg kan nu blive nervøs for om jeg kan blive presset til at gå op igen? Jeg har en udtalelse fra en psykriater på BBH, der siger at jeg ikke kan forventes at blive rask til fuldtidsarbejde, og hun mener ikke jeg kan påtage mig mere end 18-20 timer/uge.
Hvordan kan jeg overbevise systemet om, at jeg ikke skal belastes mere, men faktisk allerede er over grænsen til hvad min krop kan holde til, og har brug for yderligere at komme ned i tid?
|