http://www.b.dk/nationalt/naar-gardi...get-af-sin-far
Malene Lauritsen ved i dag, at flere i lokalmiljøet havde mistanke om, at der foregik noget forkert bag de nedrullede gardiner, men ingen gjorde noget. Heller ikke, da hun udviklede uforklarlige epilepsi-agtige besvimelsesanfald, fandt en læge anledning til at spørge til, om alt var okay derhjemme. Eller da hun som 13-årig blev sendt til lægen af sin far for at blive sat på p-piller.
Hendes lærere borede aldrig i, hvorfor familien ikke deltog i arrangementer og forældremøder. Eller hvorfor den søde, pæne Malene havde pludselige raserianfald eller ud af det blå kaldte sin lærer »klamme luder« - et udtryk, hun havde hørt til hudløshed derhjemme.
»Bare ét rigtigt spørgsmål kunne have reddet mig dengang. Jeg vil med min fortælling gerne hjælpe de piger, der er tabt i systemet lige nu. Jeg vil fortælle de ofre, der er derude, at der venter et liv på den anden side. Et godt liv. Og vi skal gribe ud efter det. Vi skal stå frem og fortælle vores historie, så vi kan være med til at stoppe de overgrebsmænd, der beviseligt findes derude lige nu,« siger Malene Lauritsen.
Forskere anslår derfor, at 60-80.000 voksne i dag lever med behandlingskrævende senfølger af seksuelle overgreb i barndommen.
http://www.b.dk/kommentarer/det-store-incest-paradoks
Politikerne har for travlt - til dét
I salen er der kun mødt ganske få politikere op. De har åbenbart for travlt til dét. Det er i hvert fald, hvad social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger, da hun i sidste øjeblik kommer valsende ind.
Hun holder en kort tale, hvori hun ikke rigtig siger noget – men hun når dog at fremhæve, at man kan nå langt med frivilligt arbejde, og at det jo også er rart bare at tage en kop kaffe med ligesindede. Salen er synligt rystet.
Efter talen afbryder ministeren et offer, som er ved at fortælle om de over 80 indlæggelser på psykiatrisk afdeling, de mange selvmordsforsøg og den efterfølgende invalidepension, fordi hun ikke lige har tid til at høre færdig, før hun går.
I paneldebatten, som følger, glider politikerne af, og selv de, der egentlig gerne vil flytte støtten til ofrene ud af satspuljerne og gøre den permanent, fedter mest bare rundt.
Tilbage er ofrene, som lever med politikernes undladelsessynd.
Samfundet, socialrådgiverne, naboen, lærer, pædagoger skal til at tage ansvaret på sig.
Vent ikke på politikerne.......... de tænker satser og meningsmålinger.
Hilsen Peter
