[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Lige præcis Vovse - jeg har faktisk også overvejet (a la arbejdsprøvning), at lave ''dagbog'' med min søn, før og efter skole, netop for at påpege (og holde øje) med symptomer på stress og tilpasningsvanskeligheder.

Det er måske meget smart - og kan være tidsbesparende, at tage mod dette tilbud, og få lukket ringen én gang for alle, præcis som vi kender det fra fra vores eget system.

Selvfølgelig er der også den mulighed, at det går godt - dén håber jeg jo aller mest på!

Men går det dårligt, så skrider jeg hurtigt ind og får bremset den dårlige udvikling, så han ikke kommer til at knække på det. Lige som jeg vil have skrevet i sagsakterne, at jeg er bekymret over situationen, og kun modvilligt går med til ''eksperimentet''.

Lige præcis.

Jeg tænker, at den største hurdle kan være, at få din søn med på idéen.

Kan du bestikke ham på en eller anden måde?

Eller være hans medsammensvorne?
Noget med, at "ved du hvad knægt, de der skolelærere, de mener jo, at de kan gøre det hele så super godt, at du vil kunne fungere på deres skole, og så længe de ikke har fået lov til, at bevise det, så kan vi vist ikke komme længere m.h.t. at få dig over på den anden skole. Kunne jeg ikke godt få dig til, at give dem en sidste chance."

Og så selvfølgelig love ham, at gøre alt hvad du kan for at få det til, at fungere.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Men til netværksmøderne, så taler de jo konstant om den brede vifte af muligheder de har nu, for at yde støtte - men de fortæller aldrig i form af hvad....

Så spørg.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Måske jeg skulle skrive hans behov ned (dem jeg ved 100%) har får brug for hjælp til, og så se ved næste netværksmøde, om de kan indfris...

Præcis.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Her tænker jeg fx høreværn med musik. Psykiateren har sagt, han kan bruge musik til at overdøve de andre lyde - og min søn har prøvet det af her hjemme, og på restauranter (som han normalt ikke kan være på) og det ser ud til at virke.

Han får fysisk ondt i kroppen hvis han skal skrive i hånden - her må han måske tage en bærbar med til de opgaver, der kan løses på computeren.

Han har tidligere gået fra skolen i frikvarterene (ulovligt) fordi han har brug for ro - her kunne han måske få en dispensation til at måtte gå, uden det er ulovligt.
For selvom han ikke må, så gør han det alligevel. Så her tænker jeg, at vi også kan skåne ham for ballade, stress mm. Samtidig med, at han kan føle sig lidt ''voksen''....

Han kan ikke klare lektier, og har ikke lavet lektier de sidste to år, for han lagde alle bøgerne på skolen, og smed tasken ud.
Her kunne man måske også gå ind og trække de lektier ud af regnestykket, for han laver dem alligevel ikke, men plages voldsomt over ikke at have lavet dem, hvilket igen giver stress. Måske kunne lærerne i sammenråd med min søn, spørge om det er noget han kan klare, istedet for bare at give ham det for.
Han kan ikke lave de lektier de andre laver alligevel, for han er ikke på niveau med dem fagligt. Men han har aldrig prøvet at have lektier for, hvor der er en mulighed for, at han kan klare dem. Og mangler succes på området.
(Fra 0-3 klasse lavede han altid lektier og var skide dygtig!), men fra 4 klasse hvor tekst og tal blev blandet sammen i matematik, og man skulle kunne gå dybere ned i danskteksterne og ''læse mellem linjerne'', stod han fuldstændig af. Det evner han simpelthen ikke grundet de eksekutive vanskeligheder og den dårlige arbejdshukommelse.
Så han er stadig på 3 klasses niveau!

Og så skal der være mulighed for, at han kan lave sine opgaver for sig selv, når han har behov for det. Jeg ved fra tidligere skole, at han engang i mellem gerne ville side alene ude på gangen, men det måtte han ikke. Så her kan et lille ''okay'' også gøre en meget stor forskel. Endda til den positive side.[/QUOTE]

Der er jo nok, at tage fat i.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Og sidst men ikke mindst, så skal de ikke irettesætte ham ved at RÅBE! Tidligere skole brugte meget det med at RÅBE og skælde ud (og lade skæld ud være det sidste i konflikten), og så står han altså fuldstændig af. Så de skal huske at bruge ROS-RIS-ROS metoderne ved hver eneste konfilkt, for det er sådan jeg selv opdrager ham. Og anerkendende pædagogik virker også godt på ham. Og massere af ros. Jo mere man roser ham, jo mere vil han - det er som benzin på motoren. Men ikke falsk og overdreven ros, for han ved udmærket hvornår den er fortjent og hvornår det er en overdrivelse

Oprindeligt indsendt af helenekr

Og så skal de jo elles selv nørkle med, hvordan han bedst modtager læring, og få undervisningen til at give mening for ham, og konstant holde for øje, at han skal have skåret det ud i pap i et sprog, som er meget kortfattet og præcist, samtidig med de konstant skal spørge om han forstår det - og få ham til at gentage det, holde øje med han laver det, og sætte ham i gang, når han går i stå /hvilket er hver 4-5 minut

Oprindeligt indsendt af helenekr

Så vil de så gerne have ham, jamen så skulle de næsten også få æren

Husk at ønske dem held og lykke.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jeg forbeholder mig bare retten til, at få indført i sagsakterne, at jeg er meget bekymret om de kan klare opgaven, samt, at dette så er sidste forsøg i en folkeskole, og, at jeg ikke vil høre mere om folkeskoler, så fremt de må kaste håndklædet i ringen - og, at han så ryger DIREKTE over på dagbehandlingsskolen (jeg har navnet, adressen og lederens telefon nummer!)

Jeg tror det vil være en rigtig god idé at skrive dagbog, snak med knægten om det, så hans mening også kommer med, jeg er sikker på, at han godt kan vurdere om dagen har været til et 8-tal eller et 5-tal.

For min datters vedkommende kunne lærerne på hendes første skole ikke engang holde den aftale, at hun skulle have mulighed for, at sidde for sig selv ved behov.
Der blev godt nok sat et bord lige under tavlen, men én lærer brugte det konsekvent til, at sætte sin taske på. Og når man er ca. 7 år, så er det altså sin sag, at bede en sur lærer om, at flytte hendes taske. Og da der skulle være noget jule-hejs på skolen blev bordet flyttet, og det kom ikke tilbage igen.

Såååeee, held og lykke. (Det får du vist brug for)

Min datters lærere beklagede sig flere gange over hendes adfærd i timerne (lidt for meget krudt i bagen), efterhånden blev jeg lidt træt af at høre på det, så en dag sagde jeg, at hvis der var behov for det, så skulle de bare sige til, for så skulle jeg nok komme og sidde ved siden af hende og tage mig af hende (det var dengang jeg nærmest var fredet på kh).

Jeg hørte ikke mere, så det kan ikke have været så slemt.