Lige præcis Vovse - jeg har faktisk også overvejet (a la arbejdsprøvning), at lave ''dagbog'' med min søn, før og efter skole, netop for at påpege (og holde øje) med symptomer på stress og tilpasningsvanskeligheder.
Det er måske meget smart - og kan være tidsbesparende, at tage mod dette tilbud, og få lukket ringen én gang for alle, præcis som vi kender det fra fra vores eget system.
Selvfølgelig er der også den mulighed, at det går godt - dén håber jeg jo aller mest på!
Men går det dårligt, så skrider jeg hurtigt ind og får bremset den dårlige udvikling, så han ikke kommer til at knække på det. Lige som jeg vil have skrevet i sagsakterne, at jeg er bekymret over situationen, og kun modvilligt går med til ''eksperimentet''.
Men til netværksmøderne, så taler de jo konstant om den brede vifte af muligheder de har nu, for at yde støtte - men de fortæller aldrig i form af hvad....
Måske jeg skulle skrive hans behov ned (dem jeg ved 100%) har får brug for hjælp til, og så se ved næste netværksmøde, om de kan indfris...
Her tænker jeg fx høreværn med musik. Psykiateren har sagt, han kan bruge musik til at overdøve de andre lyde - og min søn har prøvet det af her hjemme, og på restauranter (som han normalt ikke kan være på) og det ser ud til at virke.
Han får fysisk ondt i kroppen hvis han skal skrive i hånden - her må han måske tage en bærbar med til de opgaver, der kan løses på computeren.
Han har tidligere gået fra skolen i frikvarterene (ulovligt) fordi han har brug for ro - her kunne han måske få en dispensation til at måtte gå, uden det er ulovligt.
For selvom han ikke må, så gør han det alligevel. Så her tænker jeg, at vi også kan skåne ham for ballade, stress mm. Samtidig med, at han kan føle sig lidt ''voksen''....
Han kan ikke klare lektier, og har ikke lavet lektier de sidste to år, for han lagde alle bøgerne på skolen, og smed tasken ud.
Her kunne man måske også gå ind og trække de lektier ud af regnestykket, for han laver dem alligevel ikke, men plages voldsomt over ikke at have lavet dem, hvilket igen giver stress. Måske kunne lærerne i sammenråd med min søn, spørge om det er noget han kan klare, istedet for bare at give ham det for.
Han kan ikke lave de lektier de andre laver alligevel, for han er ikke på niveau med dem fagligt. Men han har aldrig prøvet at have lektier for, hvor der er en mulighed for, at han kan klare dem. Og mangler succes på området.
(Fra 0-3 klasse lavede han altid lektier og var skide dygtig!), men fra 4 klasse hvor tekst og tal blev blandet sammen i matematik, og man skulle kunne gå dybere ned i danskteksterne og ''læse mellem linjerne'', stod han fuldstændig af. Det evner han simpelthen ikke grundet de eksekutive vanskeligheder og den dårlige arbejdshukommelse.
Så han er stadig på 3 klasses niveau!
Han har valgt fransk - her tænker jeg, at det er et fag vi lige så godt kan stryge fra skemaet. Tysk ligeledes. Ingen grund til at gå op i dét, når han ikke engang kan klare dansk.
De strukturløse fag som fx billedkunst, musik og den slags, kan måske også stryges fra skemaet, da det er fag hvor han kun kommer ud i problemer. Idræt er også et fag, hvor han simpelthen ikke vil i skolen den dag det er på skemaet. Her kan vi måske også tænke lidt ud af boksen, selvom idræt nu er blevet et fag man skal til eksamen i...
Og så skal der være mulighed for, at han kan lave sine opgaver for sig selv, når han har behov for det. Jeg ved fra tidligere skole, at han engang i mellem gerne ville side alene ude på gangen, men det måtte han ikke. Så her kan et lille ''okay'' også gøre en meget stor forskel. Endda til den positive side.
Og sidst men ikke mindst, så skal de ikke irettesætte ham ved at RÅBE! Tidligere skole brugte meget det med at RÅBE og skælde ud (og lade skæld ud være det sidste i konflikten), og så står han altså fuldstændig af. Så de skal huske at bruge ROS-RIS-ROS metoderne ved hver eneste konfilkt, for det er sådan jeg selv opdrager ham. Og anerkendende pædagogik virker også godt på ham. Og massere af ros. Jo mere man roser ham, jo mere vil han - det er som benzin på motoren. Men ikke falsk og overdreven ros, for han ved udmærket hvornår den er fortjent og hvornår det er en overdrivelse
Og så skal de jo elles selv nørkle med, hvordan han bedst modtager læring, og få undervisningen til at give mening for ham, og konstant holde for øje, at han skal have skåret det ud i pap i et sprog, som er meget kortfattet og præcist, samtidig med de konstant skal spørge om han forstår det - og få ham til at gentage det, holde øje med han laver det, og sætte ham i gang, når han går i stå /hvilket er hver 4-5 minut
Så vil de så gerne have ham, jamen så skulle de næsten også få æren
Jeg forbeholder mig bare retten til, at få indført i sagsakterne, at jeg er meget bekymret om de kan klare opgaven, samt, at dette så er sidste forsøg i en folkeskole, og, at jeg ikke vil høre mere om folkeskoler, så fremt de må kaste håndklædet i ringen - og, at han så ryger DIREKTE over på dagbehandlingsskolen (jeg har navnet, adressen og lederens telefon nummer!)
