Hvis jeg var dig så ville jeg da skrive et brev til dem og klage over det, skriv til dem at det ikke er rimligt at du både i april og nu skal klage over din udbetaling for at få det rigtige beløb udbetalt , bed dem om inden 10 dage at give dig på skrift hvordan de er kommet frem til at der skal trækkes penge fordi du afholder ferie som du i følge loven har lov til at gøre med ledighedsydelse.
Og gør de ikke det , så klag til borgmesteren over det, det kan ikke være rigtigt at kommunen på den måde sidder og gør livet endnu mere surt for ledige flekser send evt dette med , både tekst og link.
Ret til ledighedsydelse under ferie
Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.
Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
http://www.fleksjob2.dk/Lovgivning/A....htm#516_13418
det kan jo så være at det ikke sker igen og gad vide hvor mange der ikke klager over det, det er jo en god lille forretning for kommunen