Se enkelt indlæg
Gammel 16-01-2011, 20:56   #7
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af gunvor Se meddelelser
Hvis politikerne ikke kan forstå (læs vil forstå), at nogle faggrupper slides ned, og der sikkert kommer større nedslidning pga. den måde, de mener arbejdsmarkedet bør være indrettet, ja, så giv disse job til politikerne med samme pensionsalder, som disse faggrupper (ikke politikernes pensionsalder, som jo ikke blev sat op i 2006).
@gunvor: Enig!

Hvad ville politikere synes om jobvilkår som for slagteriarbejdere, murere, tømrere, sosu-hjælpere, sosu-assistenter, pædagoger, lærere, HK-ere, socialråfgivere... med fysisk og eller psykisk nedslidning til 70 års-alder?



Og her noget om psykisk arbejdsmiljø i New Management-organiserede virksomheder - med neoliberal styringslogik - i både privat og offentligt regi - jf. Rasmus Willig, lektor i sociologi på RUC i Information den 12, januar 2011 - mon ikke, det ville være lærerigt for politikere at opleve et sådant arbejdsmiljø, som nu er gængs i erhvervsliv, på egen krop - til pensionsalder som 70-årige?




'Du virker stresset, er alt vel på hjemmefronten?'

Tænk - hvis Bertel Haarder var mødt med denne antagelse - efter interview i DR1, hvor han blev meget vred: http://www.youtube.com/watch?v=wGt-LeCxQrk

Og tænk hvis Lars Løkke var mødt med denne antagelse, da han ikke var god til at lede klimakonference: http://www.youtube.com/watch?v=p0GwHRDRqoU




New public management har fået sit helt eget sprog til at afværge alle former for kritik. Et sprog, der har til formål at sende aben videre eller smide den tilbage i skødet på afsenderen, fortæller Rasmus Willig:

"I forbindelse med en række undersøgelser af, hvordan medarbejderkritik modtages eller afmonteres fortalte de interviewede om mærkværdige sætninger fra ledere og mellemledere, som gjorde det helt umulig for medarbejderne at trænge igennem med det de oplevede som nødvendige kritiske pointer.

Efter undersøgelserne af, hvordan pædagoger og pædagogiske mellemledere fik afmonteret deres kritik, er der indsamlet lignende sætninger hos lærere, socialrådgivere og andre offentlige professionsgrupper.

Vi kan begynde med den uheldige og meget farlige klon mellem new public management og positiv psykologi: ‘Led efter det positive. Man får øje på det, man leder efter!’ ‘Pas på med at ikke skabe en negativ stemning.’ ‘Nu skal vi heller ikke gøre det værre, end det er.’ ‘Tag nu JA-hatten på.’ og ‘Du har vist NEJ-hatten på i dag.’

Denne farlige cocktail mellem new public management og positiv psykologi erkender ingen problemer, og gør herved medarbejdere historieløse, for det er blevet forbudt at sige, at det faktisk var bedre for 10 år siden. ‘Nu må vi se fremad og ikke være bagstræberiske.’
....

Og de grove:

"‘Hvor lang tid er der lige til, du går på pension?’. ‘Du fylder for meget.’ Underforstået, du stiller for mange spørgsmål.’Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så kan du jo bare tage dit gode tøj og gå.’ ‘Du er her jo stadig. Altså må du indstille kritikken og se fremad,’og ‘er du en del af den gamle garde?’

Og de lidt værre og meget intime og intimiderende sætninger som: ‘Du virker stresset, er alt vel på hjemmefronten?’ ‘Du ser ud som om du er lidt nede nu. Skal jeg ikke coache dig?’"

- Eller hvad med: "Hvis du ikke trives med vilkår, som de er, så må du indkaldes til en trivselssamtale!" -



"En let og ofte anvendt måde at få kritikken til at gå væk er at naturligvis at udskyde den. ‘Det lyder meget interessant. Det tager vi til efterretning.’ ‘Tak. Vi har hørt hvad I siger.’ ‘Det ser jeg på senere.’ Og så er der sætningen som nærmest tager metafysiske kegler: ‘Det er blevet bestemt fra højeste sted.’

Med new public management er der kommet mere stress. Årsagen er måske ikke bare, at alle løber stærkere, men at flere har en fornemmelse af, at de ikke har nogen medarbejderindflydelse, fordi deres kritik bliver tilsidesat.

New public management startede som et styringsperspektiv, nu har det fået sit eget sprog og kønt er det ikke."

Læs mere her: http://www.information.dk/256265 og www.piktokritik.dk og http://www.information.dk/190597 og hør Apropos i p1 den 29. sept. 2010: http://www.dr.dk/design/www/AudioMin...&title=Apropos 29.9 2010

Sidst redigeret af Katharina; 16-01-2011 kl. 22:00.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat