Jeg føler virkelig med både dig og din søn.
Ingen af mine børn har haft problemer der kommer i nærheden af det i kæmper med, men jeg/vi havde dog nogle kampe med skole/skolesystem de første år af min datters skolegang.
Jeg brugte meget, at dels selvfølgelig snakke meget med barnet om det hele, og dels være der, helt bogstaveligt, i situationer hvor min datter kunne få brug for sin "advokat".
Her er problemet, i forhold til mit forslag, at din søn er så stor som han er. Men måske kan du snakke med ham om det, og vurdere om noget af det alligevel kan bruges.
Hvis din søn havde gået i 1. eller 2. klasse, så havde det nok været nemmere (alder taget i betragtning).
I så fald ville jeg sørge for nogle helt klare, skrevne, aftaler med skolen om hvad de vil gøre, hvornår de vil gøre det, og hvad de gør i situation x, situation y, situation z o.s.v.
Snakke med knægten om disse løfter, og love ham, at være tilstede fysisk, enten lige ved siden af ham eller ude på gangen, og første gang deres løfter kikser, så ville jeg hanke op i knægten og gå hjem og kontakte dem der nu skal kontaktes og forklares, at skolen ikke lever op til sine gyldne løfter.
Nøjagtigt som når vi andre, i fp-sager, har måttet møde op i div. tiltag, blot for at vise, at det ikke fungerer.
Ja, jeg ved godt det ikke er bare lige ......., og mit forslag havde været noget nemmere hvis knægten havde været noget yngre.
Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr
De lærere og de ledere fra specialskole og/eller dagbehandlingsskole, jeg har talt med, har også hvisket mig i øret, at den tidligere skole kassetænker, for det er dem der skal betale hvis min søn skal på behandlingsskole (evt delt op med kommunen), og at de derfor vil gøre ALT for at undgå den ekstra regning.
|
Når du er i kontakt med skole, borgmester eller andre, så sig tydeligt, at du godt ved, at det her handler om økonomi, men at det kommer til, at handle meget mere om økonomi om 5 år, og længere frem, hvis de ikke reagerer NU.