Citat:
Oprindeligt indsendt af Gana
Føler virkelig med dig og din søn, og vil på ingen måde være endnu en "klogeåge"...
Er der nogen som helst mulighed for at din søn feks vil kunne overskue at være med i den almindelige skole med støtteperson i een enkelt time om dagen?
Jeg tænker at det måske vil kunne gøre noget godt i forhold til at han selv oplever noget succes, at der bliver taget hul på et samarbejde, at han får en hverdag ligesom andre med skolegang (bare kortere - meget kortere), at han måske får så meget tillid til støttepersonen at der evt kan lægges et frikvarter til tiden, og at der måske på sigt kan lægges lidt mere tid på - en enkelt dag om ugen måske? og at han på den måde arbejder med og får succes med bla at skifte fag - fra dag til dag er det jo formentlig forskellige fag?
Tænker at han har så hårdt brug for at opleve noget succes i forhold til skole, at det måske var/er en mulig middelvej?
Det vil så også være muligt for skolen at få lavet den ppv? hen ad vejen?
ååhh nu håber jeg ikke du misforstår mig eller bliver helt øv her, det er så ufatteligt følsomt og svært når det er vores børn det handler om, ønsker jer alt det bedste  |
Problemet er, at min søn har en mega nederlagsfølelse i forvejen mht skolen, så at tilbyde ham fx én time om dagen med støtte, vil igen sætte fokus på hans mangler og utilstrækkelighed. Og han bliver dybt frustreret af det.
Og selvom han går i 7'ende, jamen så er han fagligt på 2-3 klasses niveau - specielt på det matematiske område. Og han kan ikke rumme at sidde i klassen med sine ''børnestykker'' og modtage specialundervisning, når alle de andre kan det hele. Og jeg forstår ham godt, jeg havde det jo på samme måde, og blev først rigtig glad da jeg kom på specialskole og fik massere af succesoplevelser, og nye venner. Og på en eller anden måde fik skolen vendt skuden, så alle mine svagheder og vanskeligheder, pludselig blev til ressourcer, fordi de forstod opgaven og havde tiden. Vi var kun 10-12 i klassen og havde 3 faste lærere, så der kom aldrig nogen uoverskuelige overraskelser som læring på tværs af klassetrin, temauger, idrætsdage og strukturløse fag.
Fokeskolen er i øjeblikket én stor forvirring, reformen er ikke helt implementeret alle steder, og der stilles større og større krav til, at børnene er selvkørende. Mine to andre børn der også går på den tidligere skole, er jo super stærke fagligt og er meget konkurrence minded, og elsker udfordringer, og nyder hele det der cirkus om at blive så gode som muligt. Og laver jo lektier pr automatik, husker selv deres ting (selvom de er yngre!) og kan ikke engang vælge et ''hadefag'' fordi de bare elsker hele pakken.
Men den ældste er bare gjort af et andet stof, og hader alle fag, og alle lærere, og tåler ikke lektiebyrden, og glemmer konstant tiden, børgerne, opgaverne, og går konstant fra skolen, fordi han ikke kan tåle de mange mennesker osv.
Han har brug for meget kortere snor mellem lærer/ham/hjem.
Og de lærere jeg har talt med, siger også de meget nødigt vil have én som ham i klassen. Ikke fordi de ikke vil hjælpe, men fordi de ikke har tiden, og fordi de ofte ikke kan få pengene der skal følge med barnet. Ledelsen beslutter bare hen over hovedet på lærerne, som så skal løbe stærkere og arbejde meget med én, på bekostning af mange andre.
Så jeg tænker også udfra respekt for lærerne - de fortæller de har riiiigeligt, og kun lige hænger i med det yderste af neglene.
De lærere og de ledere fra specialskole og/eller dagbehandlingsskole, jeg har talt med, har også hvisket mig i øret, at den tidligere skole kassetænker, for det er dem der skal betale hvis min søn skal på behandlingsskole (evt delt op med kommunen), og at de derfor vil gøre ALT for at undgå den ekstra regning.
Jeg har fundet ud af, at det som ikke er meget anderledes end at have en pensionssag ved kommunen!! Der skal ''arbejdsprøves'' og ''arbejdsprøves'' uanset om klienten er ved at gå op i limningen over det, eller ej. Og at der først bevilges pension/dagbehandlingsskole, når personen nærmest skal skrabes op fra gulvet, og behandlings mulighederne er udtømte og arbejdsevnen nul.
De kunne gøre det med mig - men de kommer ikke til at løbe om hjørner med mit barn!
