[Ninja]

Tak for svar!

Det drejer sig om min søn som ikke går i skole. Jeg har taget ham ud af folkeskolen, da han ikke kan tåle et stort skolemiljø. Min søns (og mit ønske) er en dagsbehandlingsskole med færre elever og flere lærere, der kan tilgodese hans behov for struktur, overskuelighed mm for at sænke hans stress-sårbarhed, hans angst og hans tilpasningsvanskeligheder.

Men tidligere skole siger han skal starte på en ny folkeskole med støtte (da han aldrig har prøvet at gå i skole med støtte), men det bliver så skole nummer 5!! De har informeret mig om, at PPR ikke kan lave en PPV hvis han ikke er i et skolemiljø, og det syntes jeg lød så underligt, at jeg kontaktede VISO, som fortalte mig, at det ikke var korrekt information!! PPR kan udmærket lave en PPV selvom min søn ikke går i skole, og kan foretage alle de kognitive tests. Dog kan de så ikke opleve ham i selve læringssituationen, men at de sagtens kan skrive, at han er for sårbar til at indgå i det skolemiljø han er blevet tilbudt.

- Problemet er, at han ikke kan komme i betragtning til en dagsbehandlingsskole med mindre der foreligger en PPV. Og det er den, tidligere skole bliver VED at spænde ben for, fordi de forsøger med alle midler at få ham ind i en ny folkeskole med støtte. Men det vil kræve at jeg skal følge min søn i skole i føregreb, pumpet op med beroligende, og det føler jeg jo vil være et overgreb!
Min søn bliver ikke kun psykisk, men også fysisk syg af mange mennesker, han tåler ikke uro, lyde mm, og kan ikke klare spisesituationerne, frikvarterene, hurtige omskift (fra fx dansk til matematik), og kan ikke modtage læring på niveau med de andre, og har behov for at skulle sidde alene med opgaverne. Og alt det gør, at hans følelse af at være anderledes eskalerer, samtidig med, at hans lave selvværd bliver endnu værre.

Psykiateren skriver i sin statuserklæring, som jeg fik i Fredags.

Ud fra beskrivelsen og undersøgelsen har XXX eksekutive vanskeligheder mht. overblik og planlægning (arbejdshukommelse, forarbejdningshastighed og detalje-helhedsanalyse) samt betydeligt nederlagspræg (lavt selvværd). Vanskelighederne har været tilstede gennem hele udviklingen men kan være forværret af. tiltagende dårlig trivsel. XXX har pga. sine vanskeligheder behov for støtte i skolen, hhv. hjælp til overblik/planlægning og konkret vejledning fagligt og socialt.

Konklusion: 13-årig dreng som gennem hele udviklingen har haft vanskeligheder med uro og impulsivitet samt søvnvanskeligheder. Har eksekutive vanskeligheder samt stress- sårbarhed med lavt selvværd og tilpasningsvanskeligheder. Har behov for støtte i skolen.

Diagnose: DF4322 Blandet angst-depressiv tilpasningsreaktion
DF839 Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder.

I fredags sendte jeg min søns sagsbehandler en kopi (hun forstår heller ikke helt det med en ny folkeskole).
Psykiateren synes også ''uden for protokol'' at dagbehandlingsskolen vil være perfekt til min søn, man han må ikke direkte pege på en skole.
Han sagde også at jeg har fuldstændig ret i mine betragtninger, og at jeg bare skal kæmpe med næb og klør.

Men det er hårdt, for når jeg er til netværksmøde på tidligere skole, sidder vi 5-6 mennesker - alle fra kommunens forskellige afdelinger, og de er alle sammen rørende enige. De kender ikke til denne status fra psykiateren da den er dugfrisk, men jeg er i tvivl om den overhovedet er nok til de ændre mening. Og netop derfor tænkte jeg, at Borgmesteren og evt kommunalbestyrelsen, kunne ryste lidt op i forsamlingen, og få dem væk fra ''folkeskolesporet'' og ind på dagbehandlingssporet.

Det er fint og flot min søn kan få støtte i skolen - problemet er bare, at han ikke kan komme hen på skolen! Det vil blive en kamp hver morgen. Også om eftermiddag når han kommer hjem og smadre hele hjemmet i afmagt, fordi han ikke kan klare presset, og fordi han ved han skal i skole igen næste dag.

Omvendt vil min søn rigtig gerne på en dagbehandlingsskole, og troede faktisk det ville ende med en sådan. Jeg henvendte mig på kommunen den dag jeg trak ham ud af skolen, og bad dem starte en §50 børnefaglig undersøgelse, så han evt kunne få hjælp via §52.
Undersøgelsen sluttede i August og kommunens vurdering var rigtig fin og korrekt, og konkluderede at jeg som mor er ressourcestærk og er i stand til at varetage min søns interesser og behov for hjælp og støtte på hjemmefronten, og at problemerne udelukkende er i forbindelse med skolen.
Det samme har psykiateren konkluderet.
Det var rart at få på skrift, da tidligere skole nærmest anså MIG som værende problemet til min søns dårlige trivsel.
Og under hans samtaler med ''undersøgeren'' fik han det indtryk, at hun også mente dagbehandlingsskole og/eller et lille skolemiljø ville være det bedste. Så han blev helt slået ud, da der så kom tilbud om en ny stor folkeskole med 500 elever og en ny klasse med 20 elever.
Og han reagerede i første omgang med at græde og græde, og bagefter gik det over i at han ville dø, og sad og knaldede hovedet ind i væggen så blodet styrtede ud af næsen. For mig er det jo et vink med en vognsstang om, at det er det forkerte tilbud. Og at der ALDRIG kan komme noget godt ud af at presse og tvinge ham derhen.

Det blev sgu da lidt langt - men hvad tænker i om det hele??