[zuza]

Der er ved at ske noget omkring modregning.

Se her:

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 200 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).



*





Spørgsmål nr. 200:



”Vil ministeren redegøre for beregningen dels af den offentlige bruttoudgift og dels af den offentlige nettoudgift efter øgede skatteindbetalinger for hvert af følgende forslag:



- Afskaffelse af lavere førtidspensionssats for gifte/samlevende, således at gifte/samlevende modtager samme sats som enlige



- Afskaffelse af aftrapning af førtidspension på baggrund af ægtefælles/samlevers indtægt



- Ægtefælles/samlevers indtægt fører kun til aftrapning af førtidspensionen i det omfang ægtefælles/samlevers indtægt overstiger 400.000 kr.”.



Svar:



Enlige pensionister - både førtidspensionister og folkepensionister - modtager højere pension end gifte/samlevende. Dette skal ses på baggrund af, at udgifterne til blandt andet husleje, forsikringer, el og varme, licens og større anskaffelser vejer tungere hos denne persongruppe end hos gifte og samlevende, hvor der er to til at dele udgiften.



Pensionstillægget for enlige førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne frem til 1. januar 2003, er således i 2009 på 63.468 kr. årligt før eventuel aftrapning (og skattebetaling). For gifte/samlevende udgør tillægget 29.640 kr. For førtidspensionister tilkendt pension efter de nye regler efter 1. januar 2003 udgør pensionen 188.448 kr. årligt for enlige og 160.176 kr. for andre.



For at sikre, at førtidspension udbetales målrettet i forhold til pensionistens øvrige forsørgelsesgrundlag, reguleres pensionen også delvist på grund af ægtefællen/samleverens indkomst. Reglerne definerer det indtægtsgrundlag, der lægges til grund for aftrapningen af de enkelte ydelser, hvilke fradrag der foretages i indkomsten, og med hvilken procent ydelsen aftrappes i forhold til indtægtsgrundlaget.



Spørger ønsker at få belyst virkningerne ved at fjerne den lavere pensionssats for gifte/samlevende og erstatte den med den højere sats for enlige.



For at belyse dette, har Velfærdsministeriet og Finansministeriet foretaget beregninger ved hjælp af Lovmodellen.



Spørgsmålet er forstået således, at der ønskes en beregning af den isolerede virkning af at hæve satserne for par til niveauet for enlige. Lovmodelberegninger viser, at dette vil øge udgiften med 2,7 mia. kr. brutto og 1,6 mia. kr. netto efter modregning af øgede skatteindbetalinger. Det bemærkes, at hvis man alene ændrer på satserne, så vil gifte/samlevende ikke modtage det samme i pension som enlige, da reglerne for indtægtsregulering er opretholdt uændrede.



Dernæst ønsker spørger oplyst, hvad virkningen vil være, hvis man fjerner aftrapning af førtidspensionen på baggrund af ægtefælle/samlevers indtægt ved de gældende satser. Det er tidligere i svar på SOU alm. del spørgsmål 178 i 2007 oplyst, at en afskaffelse af ægtefælleafhængigheden for så vidt angår arbejdsindkomster ville medføre merudgifter til førtidspension på knap 1 mia. kr. brutto. Dette vil svare til omkring 0,6 mia. kr. netto, efter øgede skatteindbetalinger er modregnet. Nye beregninger viser fortsat samme resultat.



Endelig ønsker spørger et skøn over virkningen af, at ægtefælle/samlevers indtægt kun medfører aftrapning af førtidspensionen, når dennes indkomst overstiger 400.000 kr.



Spørgsmålet forstås således, at man ønsker at kende den økonomiske virkning af at fjerne indtægtsafhængigheden for indkomster hos ægtefællen/samleveren under 400.000 kr. Herved ophæves de gældende grænser for aftrapning af pensionen. Det skønnes, at cirka 1 pct. af gifte/samlevende førtidspensionister bor i en husstand, hvor pensionisten selv eller dennes ægtefælle/samlever har en personlig indkomst på over 400.000 kr. Det betyder, at ændringen nogenlunde vil svare til at fjerne ægtefælleafhængigheden, da mere end 99 pct. af pensionisterne ikke vil få aftrappet deres pension på grund af ægtefællen/samleverens indkomster, hvis der skal ses bort fra 400.000 kr. hos ægtefællen/samleveren.



Det bemærkes, at der i et vist omfang vil komme en afledt effekt i form af lavere udgifter til boligydelse og boligsikring.







Karen Jespersen

http://www.ft.dk/Samling/20081/almde...0227/index.htm