Se enkelt indlæg
Gammel 07-01-2008, 17:07   #7
strikkeline
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2008
Lokation: Sorø
Alder: 66
Indlæg: 25
Styrke: 17
strikkeline er ny på vejen
Et af problemerne ved "den tunge gruppe", f.eks. gruppen af mennesker på ledighedsydelse, er, at - og igen er det her noget, jeg har "hørt" gennem andre - man bliver PARKERET på ledighedsydelse af kommunerne. Dels fordi der mangler fleksjobs til alle de, (jeg var tidligere een af dem, der ventede på sådant ét) der gerne ville/kunne klare sådan et og dels fordi det er langt billigere for kommunerne at heltidsparkere mere eller mindre syge mennesker på ledighedsydelsen, frem for at give dem, af dem, der burde have det, en førtidspension.

For har man først fået førtidspensionen koster det jo også kommunen flere penge i boligsikring.

Derfor er ledighedsydelsen gået hen og blevet en dejlig BEKVEM P-plads for syge mennesker med begrænset arbejdsevne. Det er jo sådan at i fleksjobbene med f.eks. 18, 16 eller 12 timers arbejdsevne skal der jo tages hensyn til medarbejderen. Det er altså ikke de fleste arbejdsgiveres "kop te".

Denne P-plads (ledighedsydelsen) tages jo hyppigt i brug, fordi det selvsagt mest er de offentlige virksomheder, der benytter sig (eller ej) af fleksjobbere, idet de fleste private virksomheder for det første enten ikke kender til fleksjobordningen, eller kender til den og vrænger på næsen af den, fordi regeringen har skudt sig selv i foden på det her punkt. Man har tidligere givet mere i tilskud til fleksjobbere. Så blev ordningen ALT FOR POPULÆR, så derfor satte man tilskuddene ned. Hvordan skal offentlige virksomheder, f.eks. en skole så kunne ansætte en fleksjobber. De er jo selv pålagt diverse lave budgetter? Og så kører den onde cirkel.

Desuden er det jo desværre også sådan, at selvom man måske er for syg til at kunne arbejde og er parkeret på ledighedsydelse, mens man venter på en førtidspension, så er man jo stadig puttet i kassen, som "Ledig på arbejdsmarkedet" - blot med skånehensyn og derfor kan man meget nemt falde i kategorien "en doven voksen, som ikke gider bestille noget".

Det har i hvert fald været min egen bitre erfaring! Mens jeg som lungesyg med omkr. 48 % lungekapacitet gik på ledighedsydelse og ventede på afgørelse om min ansøgning om førtidspension, fik jeg brev om fleksjobkampagner, hvortil der var MØDEPLIGT!
__________________
Strikkeline

[Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm.
"Albert Einstein"]
strikkeline er ikke logget ind   Besvar med citat