.... derfor er sagen sendt til STAR, som naturligvis ikke kan svare på spørgsmålet.
Problemet, er at lovgiver, tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udmelder, at tvang i behandlingen fremover er forbudt i en forsøgsperiode frem til juni 2016. Mennesket frem for systemet!
Men hvem er den øverste myndiged, til at fortolke lovgivningen, som oftest er "
med uld i mund" således at borgeren stilles dårligt i forståelsen af en lov. Kommunerne fortolker til fordel for økonomien.
Ankestyrelsen!
Ankestyrelsen er øverste myndighed til at fortolke lovgivningen. Det bruger de så Principafgørelserne til.
Ankestyrelsen oplyser, at de ikke har noget på skrift fra beskæftigelsesministeriet og derved er deres tidligere udsendte Principafgørelse 108-13 stadig gældende.
Det har Ankestyrelsen jo ret i.
Problemet må være, at der skal en lovændring til, for at ændre en Principafgørelse.
Derfor tror jeg ikke, at jeg modtager, hverken svar eller aktindsigt, som lovet.
Fordi, hvad skal STAR svare mig på spørgsmålene?
En kendsgerning er det dog, at borgerne er dårligt stillet med manglende retssikkerhed.
Ministeriet påstår, at tvang i behandlinger er forbudt, frem til 2016.
Ankestyrelsen siger NEJ, Principafgørelse er "Gældende" og tvang i behandlinger er tilladt og skal bruges.
Hvorfor og hvordan opdagede jeg dette modsætningsforhold?
Fordi, at på Ankestyrelsen`s hjemmeside under Principafgørelser var 108-13 ikke at finde. Men dukke op senere, som "Gældende".
Derfor søgte jeg aktindsigt ved Ankestyrelsen, som dokumenterede at 108-13 var "Gældende" men at der ikke fandtes noget på skrift fra beskæftigelsesministeriet til Ankestyrelsen omkring stop af tvang i behandlingen.
Derfor har jeg søgt aktindsigt og stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeriet.
Jeg tror det er kommet bag på den massive og dokumenterbare urimelighed i de påstande der findes i teksten i 108-13 om at eksempelvis lumbale operationer er blevet risikofrie.
Iøvrig helt i strid med de akter, som Ankestyrelsen har tilsendt til mig, i min aktindsigt. Hvor risikoen ved lumbale operationer i svær grad netop ikke beskrives som risikofrie.
Man kan få den mistanke at Principafgørelse 108-13 er bestilt arbejde, for at styrke den "ånd", som hersker for tiden.
Det der bekymre mig mest, er at for mange såkaldte professionelle; koordinerende sagsbehandlere, medlemmer at Rehabiliterigsteam, jurister i Ankestyrelsen ikke har den fornødne viden om de forskellige alvorlige diagnoser, om de menneskers fremtid, de skal indstille for, til kommunen.
Det er et voldsomt problem.
Dokumentation:
Teksten i Principafgørelse 108-13 taler for sig selv.
Koordinerende sagsbehandler spørger Rehabiliteringsteamets medlemmer: "Er sclerose egentlig en alvorlig diagnose?"
Kommunens medlem af Rehabiliteringsteam foreslår TRAMPOLIN-træning til en ny-opereret dese-opereret svært handicappet ryg patient pga fraktur.
Alle 3 ovenstående påstande viser, at for mange omkring patienten i afslutningen af en social sag, ikke har den fornødne viden om det de udtaler sig om.
Vi ser hvad fremtiden bringer.
Hilsen Peter
