Se enkelt indlæg
Gammel 14-12-2007, 11:53   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Question En gammel nyhed.

Det er nu et år siden man kunne læse denne artikel I Information og har det ændret sig ? NÆ vel...det er en farce uden lige...Hvor mange går der med samme situation som Søren Bentin ? Der sker IKKE NOGET ...disse enorme ventetider fortsætter Denne artikel er fra december 2006 og kunne ligeså godt være fra i dag...for intet er ændret og politikerne gider ikke tage sig af det.

http://information.dk/133159


Ventetid

Langtidsparkeret på ubestemt tid.

I halvandet år har Søren Bentin ventet på, at Københavns Kommune kommer med et bud på hans fremtid. Sagsbehandlingen ligger underdrejet, mener Bentin, som endda føler sig privilegeret

2. december 2006

Af: [email protected]

Søren Bentin retter sig op i stolen flere gange under interviewet. Det gør ondt i ryggen. Men trods smerter lader Bentin på 55 år sig ikke slå ud.
»Jeg glæder mig sådan til at få et fleksjob. Så kan jeg både være i gang, få en anstændig løn, spare op til pension og være med på efterlønsordningen,« siger han.

Men Bentin har glædet sig længe – alt, alt for længe. Han tager et brev frem med en bemærkning om, at »det er lidt flippet.« Brevet er fra en sagsbehandler og dennes chef i Københavns Kommune. Den 28. april 2005 skriver de til Søren Bentin, at de ikke kan overholde de lovpligtige tidsfrister i forhold til at få udarbejdet en såkaldt ressourceprofil, som skal danne grundlag for, at Bentin eventuelt kan få betalt en del af sin løn af det offentlige (fleksjobydelse). Ifølge brevet skyldes overskridelsen »en sagsmængde, der midlertidigt overstiger vores kapacitet.«

Men 31. maj 2005 skal Bentin nok få besked, lover kommunens folk...
Her halvandet år senere er ressourceprofilen fortsat ikke gjort færdig, og Bentin aner ikke, om han kan få fleksjob-ydelse.

»Sagsbehandlingen i Københavns Kommune har længe ligget underdrejet, men nu er det så slemt som aldrig før,« siger Bentin.

Gravid eller ?

Hver morgen når Bentin kravler ud af sengen spørger han sig selv »er jeg gravid, eller har jeg bare ondt i ryggen?« Og som om jagene i ryggen ikke var nok, så har kommunen nu også givet ham lommesmerter på grund af egne fejl.

Forklaring følger her: Efter i en årrække at have været livredder og senere vagtmand på et idrætsanlæg sygemeldte Bentin sig i 1998 med dårlig ryg.
Herefter fulgte en lang periode på sygedagpenge og deltagelse i forskellige kurser. I efteråret 2004 kom han i et såkaldt afklaringsforløb hos firmaet Plan & Handling, som har en kontrakt med kommunen.

»Her mødte jeg blandt andre en læge, en psykolog og en socialrådgiver. Derudover blev jeg arbejdsprøvet hos Kanal 4 - Frederiksberg Lokal TV, hvor vi fandt ud af, at jeg godt kan klare cirka fire timers dagligt arbejde med f.eks. at filme og redigere,« fortæller Bentin.

Efter at forløbet hos Plan & Handling var færdigt ved udgangen af 2004 gik Bentin spændt og ventede på at få bekræftet, at han kunne komme i fleksjob. Men som Bentin nu siger: »Der skete ikke en skid!«

Han rykkede adskillige gange for et svar. Så sent som i sommeren i år, rykkede han en teamchef i kommunen for et svar, hvor beskeden var, at hele systemet var sat på stand by, fordi der skulle oprettes jobcentre.

»Jeg tror, at de helt bevidst har parkeret mig på sygedagpenge i den periode, for hvad skulle de ellers stille op med mig?«

Initativ straffes

For at fylde tomme dage ud begyndte Bentin i 2005 frivilligt at arbejde lidt for Frederiksberg Lokal TV. Men så pludselig her i efteråret får han et brev om, at han skal få lavet en lægeundersøgelse. Han undrer sig og ringer op til en ny sagsbehandler. Her fortæller Bentin åbenhjertigt om sit ulønnede job hos Frederiksberg Lokal TV. Det reagerer sagsbehandleren prompte på: når Bentin er i beskæftigelse, så kan han ikke modtage sygedagpenge.

Siden 25. oktober har Bentin i stedet for at få 14.600 kr. om måneden i sygedagpenge fået 8.749 kr. i kontanthjælp.

»Hvis jeg ikke havde en lille kassekredit, så ville jeg være ude af stand til at få det til at løbe rundt.«

Bentin og hans fagforening 3F har indsendt en klage over, at kommunen har overtrådt sygedagpengeloven og retssikkerhedsloven.

»Den seneste måned har jeg ikke lavet andet end at sidde hjemme og e-maile, ringe og være bekymret. Denne her uvished er ulidelig, og får mig virkelig til at føle med folk på asylcentre.«

»I kommunen er der hundredevis af mennesker som mig, der går rundt i en venteposition. Det må være et helvede, hvis man ikke har nogen til at hjælpe sig og selv er god til at kommunikere.«

Sidst redigeret af Stella; 14-12-2007 kl. 12:00.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat