Se enkelt indlæg
Gammel 02-07-2007, 12:54   #12
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp

sætter lige denne ind NU !

http://www.fyens.dk/article/821450

Simulantfabrikken i Glamsbjerg

Fyens stifttidende 2 juli 07.

Assens Kommunes Jobcenter flytter klienter fra ledigheds- ydelse til kontanthjælp.

Af Bjørn Bertelsen

Susanne Ejlersen tør ikke hente posten ind om lørdagen.

- Det er der de grimme breve kommer, siger hun.

De grimme breve, er breve fra Assens Kommunes Jobcenter. Det seneste brev var en meddelelse om, at kommunen har frataget hende ledighedsydelsen. Ledighedsydelsen gives til personer der, på grund af nedsat arbejdsevne, venter på et flexjob. I brevet henvises Susanne Ejlersen til at søge kontanthjælp, fordi kommunen ikke længere skønner, at hun opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse.

Susanne Ejlersen mener, at den afgørelse er et godt eksempel på den måde kommunen behandler hende.

Sagsbehandleren havde nemlig truffet afgørelsen uden at tage hensyn til Susanne Ejlersens klage. Af dokumenter i sagen fremgår det, at sagsbehandleren skrev, at hun ikke havde modtaget kommentarer til afgørelsen fra Susanne Ejlersen. Men det var i strid med sandheden.

- Jeg havde en kopi af brevet med klagen og en kvittering for modtagelsen i Job-centret, siger Susanne Ejlersen, der fortsætter:

- Sådan er det hele tiden. De tror, jeg simulerer syg.

Sagsbehandleren valgte efterfølgende at trække afgørelsen tilbage. Men det var en stakket frist. I torsdags kom der en ny afgørelse: "... vurderes det, at der ikke er fremkommet oplysninger, som har afgørende betydning for sagen... udbetaling af ledig-hedsydelse stopper pr. den 30.06.2007."

- Jeg ved ikke, om vi må gå fra hus og hjem eller blive skilt, når jeg ryger på kontant-hjælp, fortæller Susanne Ejlersen.

Der var ikke et job

Årsagen til, at kommunen nu har frataget hende ledighedsydelsen, er resultatet af en arbejdsprøvning på Plejecenter Kildebakken. En arbejdsprøvning, som efterfølgende af sagsbehandler beskrives således: "Arbejdsprøven viser ligeledes på trods af, at den er forløbet godt, at SME (Susanne Munk Ejlersen, red.) fortsat fokuserer på begrænsninger frem for muligheder, hvilket er begrundelsen for, at SME ikke får tilbud om ansættelse i fleksjob efterfølgende".

Altså Susanne Ejlersen kan godt, men vil ikke arbejde. Og som en naturlig konsekvens fratages hun ledighedsydelsen og henvises til at søge kontanthjælp.

Men Susanne Ejlersen kan overhovedet ikke genkende sig selv i den beskrivelse.

- Lederen af plejehjemmet var tilfreds med mig. Derfor kommer det helt bag på mig, hvad der stod i sagsakterne, siger Susanne Ejlersen.

Plejehjemslederen vil ikke over for avisen kommentere den konkrete sag, men hun oplyser, at der aldrig har været et flexjob til Susanne Ejlersen. Der var kun tale om en arbejdsprøvning.

- Så det er altså et forkert grundlag, kommunen bruger til at tage ledighedsydelsen fra mig, fastslår Susanne Ejlersen, der gerne havde fortsat på plejecentret.

Men hendes klage over det grundlag, som sagsbehandleren havde truffet afgørelsen på, fik ingen betydning.

Assens Kommune afviser at kommentere den konkrete sag.


Ja det er til en ankesag det her !:|
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat