Så var jeg til samtale.
Det gik fint nok. For engangs skyld var der faktisk en som havde læst på min sag, og vidste HVOR mange smerter jeg har, uden og stille spørgsmål. Og som også vidste hvad det indebærer og have whiplash (hold da op, jeg blev helt paf!!)
Men nu kigger jeg og virksomhedskonsulenten efter mulige steder jeg kan komme i arbejdsprøvning.
Hun sagde vi starter op med 10-15 timer om ugen (da jeg sidst var på et afklaringskursus kunne holde til 9 timer om ugen) og så gradvis øger det og ser hvordan jeg har det.
Det er ikke meningen jeg skal få det værrere. Så jeg siger selv stop, når jeg kan mærke at det ikke går.
Så lige nu føler jeg at alt er som det skal være, og jeg glæder mig til at komme igang. Selvom jeg selvfølgelig er spændt/nervøs for hvordan det vil gå...
INderst inde håber jeg jo at jeg kan få et lille job, så jeg ikke skal gå hjemme for evigt. Men samtidig skal jeg jo heller ikke presse mig selv for hårdt, så det til sidst bliver endnu værrere
Så det er lidt svært...
Men jeg tager tingene som det kommer, der er ikke andet og gøre. Og så mærke efter hvordan jeg har det. Både psykisk og fysisk
God weekend allesammen!!
NU kan jeg ihvertfald slappe af
