Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw
Der må væreflere positive historier?
|
Det at være menneske indeholder i sig selv et socialt element.
Som bevægelseshandicappet kan man på mange måder ende i en mental og/eller fysisk isolering.
Det er derfor vigtig, at man ved, at der kan være et håb, der kan folde sig ud på mange forskellige leder og kanter og som kan være med til fremadrettet at forme det liv og den livskvalitet, som man ønsker at opnå.
Jer der har hørt om Stephen Hawking
http://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Hawking vil vide, at ALS
http://da.wikipedia.org/wiki/Amyotro...teral_sklerose i sig selv ikke er en hindring for at sætte ikke et fodaftryk i denne verden
Det har ikke været en dans på roser for Stephen og prognosen har ikke altid været helt optimistisk ... men han holder ved.
Der kan være andre, der gerne vil sætte et fodaftryk i denne verden, men er forhindret i det, fx fordi de mangler deres føder ... det kunne være vores soldaterveteraner der har mistet deres lemmer under udsendelse, eller mennesker der på anden vis har været ude for traumatiske events og blevet handicappet på den konto.
Men også for de mennesker er der et HÅB ... det er blot et spørgsmål om at fællesskabet vil støtte op om det HÅB.
For at illustrere den vinkel, vil jeg henvise til et lille TED-talk, der på forskellige områder bevæger sit virke langt ind i fremtiden:
https://www.youtube.com/watch?v=CDsNZJTWw0w
Det vigtigste af alt det er, at hvor der er en vilje til at ville det positive - både hos fællesskabet og den enkelte - kan der som oftest også tændes et HÅB.