Hejdien

Her er noget, ikke noget utvetydigt, men dog noget med lidt retningslinjer..

Kommer med mere

Socialministeriet udsendte i januar 1998 en skrivelse, der præciserede lægekonsulenternes rolle i pensionssager. Det hedder bl.a.:

”Lægekonsulenternes opgave i forbindelse med pensionsmyndighedernes afgørelse i førtidspensionssager, er alene at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer. Lægekonsulenten træffer ikke afgørelser og må ikke tilkendegive selvstændige synspunkter om hvorvidt ansøgeren samlet set opfylder lovens betingelser for at få pension.”
Disse retningslinier blev endnu en gang understreget, da socialministeriet i marts 2003 skrev til kommunerne og meddelte, at lægekonsulenternes rolle ikke var ændret med førtidspensionsreformen. På baggrund af en henvendelse fra Patientforeningen Mine Rettigheder til socialministeriet svarede daværende socialminister, Henriette Kjær, den 9/7-04, at efter udsendelsen af skrivelsen af marts 2003 ”bør der ikke være nogen, hverken sagsbehandlere eller lægekonsulenter, der er i tvivl om deres rolle i en førtidspensionssag”. I samme skrivelse gjorde Henriette Kjær opmærksom på, at de samme regler gælder for lægekonsulenter, der medvirker i sager om revalidering – altså sager, der vedrører borgere på sygedagpenge.
Der er med andre ord ingen tvivl overhovedet om, hvad lægekonsulenterne skal bistå kommunerne med.


Det er derfor rystende, at man i forskellige borgeres journaler kan læse, hvordan lægekonsulenterne gang på gang overtræder deres kompetence og tiltager sig en væsentlig del af ansvaret for og gennemførelsen af den sagsbehandling, som sagsbehandleren har til opgave at varetage. Nedenstående er blot et par eksempler på denne praksis:
En borger fik meddelelse om stop for sygedagpenge med følgende begrundelse: ”Kommunens lægekonsulent har på baggrund af de lægelige oplysninger konkluderet, at du vil kunne stå til rådighed for lettere rygbelastende arbejde. På baggrund af dette skønnes du ikke længere at opfylde betingelserne i Dagpengelovens §5”)
I en anden sag overtager lægekonsulenten helt og aldeles sagsbehandlingen, idet hun ”informere igen om fleksjobreglerne og pensionsreglerne og forklarer at [borgerens] sygdom for de flestes vedkommende er en sygdom der brænder ud efter en årrække og at det derfor ikke kan vurderes at [borgeren]har varige helbredsmæssige problemer…”

I en tredje sag udtaler lægekonsulenten sig om rimeligheden af en borgers sygemelding med ordene: ”Jeg ved ikke hovrfor [borgeren] skal være sygemeldt. Hun har i år været i behandling for for lavt stofskifte og tilsyneladende er hendes stofskifte nu så pænt, så hvad er meningen med denne sygemelding??”
Lægekonsulenten skriver i en fjerde sag, at ”Efter min mening er yderligere passiv sygemelding uhensigtsmæssig. (…) Har vi et sted, hvor vi kan aktivere ham?”

Et helt særligt – og meget stort – problem er, at lægekonsulenterne uden videre tilsidesætter erfarne speciallægers erklæringer i deres iver efter at ”raskmelde” borgere, uagtet at de ikke selv er specialister på de områder, de på den måde ”revurderer”. En kvinde fik således i henhold til speciallægeerklæringen varige knæskader efter en trafikulykke. Trods det skriver lægekonsulenten, at borgeren ”har således ikke nogen alvorlig knæskade…jeg forventer ikke, at der bliver varige knæproblemer”.