Se enkelt indlæg
Gammel 21-03-2010, 22:41   #62
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Integrationsministeriet om EU-borgeres ret til sociale ydelser

Og så synes jeg alle her på denne tråd lige skal have fornøjelsen af, hvad Integrationsministeriet har svaret Rådet for den Europæiske Union om vores ret til fuld pension i sit grundnotat fra den 12.3.2003:

”Efter lov om social pension er retten til dansk folke- og førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter pensionsloven som hovedregel betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren har fast bopæl i Danmark, og at ansøgeren har haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år.

Kravet om dansk indfødsret er fraveget for personer, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvor¬fra pensionen ydes.

Ret til fuld folkepension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget. Er betingelserne for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år (brøkpension).

Kravet om dansk indfødsret er ophævet for personer omfattet af personkredsen i Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

Reglen om optjening af ret til dansk folkepension på grundlag af bopælsår her i landet gælder som udgangspunkt for både danske og ikke danske statsborgere. Udformningen af dette optjeningsprincip bygger på den forudsætning, at den danske pension suppleres med pension fra et andet land for de perioder, hvor der ikke har været bopæl her i landet.

Socialministeren kan efter overenskomst med andre stater fastsætte regler om fravigelse af lovens be- stemmelser om indfødsret, bopæl og optjening, og kan endvidere fastsætte bestemmelser om fravigel- se af lovens regler i det omfang, der er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordning 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere m.v.”

Integrationsministeriets grundnotat findes her:

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumen...2003/20031286/
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat