Se enkelt indlæg
Gammel 11-02-2010, 18:04   #1
Sunnydob
Elsker at være her på K10
 
Sunnydobs avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-02 2009
Indlæg: 59
Styrke: 16
Sunnydob er ny på vejen
Urealitisk LÆ125 vurdering

Hej og hjælp,

Er en mand på 35 år med diagnosen bipolar lidelse samt Morbus Chron.
Faldt for varighedsbegrænsningen i november sidste år og kunne med hjælp fra fagforening samt andre personer, jeg snakkede med ikke gøre noget ved stoppet. Alle mulighederne var brugte for forlængelse. Jeg startede med at komme på sygedagpenge i foråret 2006, så jeg har trods alt fået sygedagpenge i en temmelig lang periode. Har været meget syg i hele sygdagpenge perioden og fik i denne også min diagnose bipolar lidelse i efteråret 2007. Jeg startede behandling hos en privat psykiater og er siden blevet mere stabil. Kommunen har i hele sygedagpengeforløbet ikke kommet frem til en afklaring af min situation. Og status p.t. er at jeg er på kontanthjælp og uafklaret. Dybt fustrerende

Kommunen har i hele forløbet bedt om 3 status attester (læ125) fra psykiateren. Og det er her problematikken for mit vedkommende starter. Jeg har hele tiden vist, at jeg aldrig vil kunne komme til at klare mig på det ordinære arbejdsmarked igen, med de diagnoser og det kendskab jeg har til mig selv. Det samme mener min privat praktiserende læge, som også har gjort kommunen opmærksom på at jeg ikke kan vende tilbage på ordinære vilkår i en generel helbredsattest. Desværre har psykiateren på trods af mine protester og indsigelser været af den naive mening, at med hans behandling vil jeg på sigt kunne vende tilbage på ordinære vilkår punktum! Ved at han skriver som han gør, giver han kommunen den opfattelse, at jeg snart er fit for figth. Men det er ikke sådan virkeligheden er! Min egen læge ved ikke hvad hun skal stille op og er rystet over, at han skriver som han gør.

Jeg har nu valgt at ophøre samarbejdet med psykiateren og har samtidigt klaget over hans vurderinger til patientklagenævnet, hvor de har oplyst mig at jeg vil kunne forvente at modtage en afgørelse om 1½ år Derudover venter jeg nu på en psykiatrisk vurdering hos sociallægeinstitutionen i Århus.

Jeg går 3-4 om ugen på et aktivitetscenter og fik forleden en forlængelse af bevillingen hertil frem til sommer. Har stadig ikke mødt min nye sagsbehandler efter jeg er kommet på kontanthjælp. Min partsrepræsentant har snakket med hende i tlf. og sagsbehandleren har talt med min kontaktperson på aktivitetscenteret.

Vi ved nu, at der ikke sker ydeligere i min sag før jeg har været ved sociallægeinstitutionen. Min store bekymring er, at kommunen blindt lægger al deres lid til statusattesterne fra min tidligere psykiater, på trods af at de tegner et helt forkert billede af mig og ikke holder i virkeligheden.

Hvad faen.. undskyld mig skal jeg stille op med de tidligere vurderinger fra psykiateren, som er i strid med min og min egen læges kendskab til mig. Jeg synes virkelig det er en hård og nærmest umulig kamp, at skulle overbevise kommunen om, at vurderingerne er fejlbehæftede.

Når alt kommer til alt er en speciallæge udtalelse, korrekt eller ej, mange gange stærkere end en "almen" læges.

Vil gerne høre fra andre der har oplevet, at måtte kæmpe med en fejlbehæftet vurdering fra en speciallæge. Hvordan det evt. lykkedes jer at få denne ændret.

Derudover så vil jeg gerne vide hvor lang tid kommunen kan blive ved med at udskyde en arbejdsevneafklaring og dermed en decideret afklaring til fleks eller pension. Jeg føler ikke der er sket en fløjtende f.. i forbindelse med min afklaring i min sag, og det er så mega fustrerende og har givet mig så mange søvnløse nætter og dage med ubehag og mavepine.

Håber i kan finde rundt i alt jeg fik skrevet, men rart er det hvert fald at få nedfældet noget af det jeg render rundt med i knoppen:-)

Mange hilsner

Sunnydob
Sunnydob er ikke logget ind   Besvar med citat