Se enkelt indlæg
Gammel 08-02-2010, 11:18   #213
hla72
Klart Afhængig af K10
 
hla72s avatar
 
Tilmeldingsdato: 27-07 2009
Lokation: Odense kommune
Alder: 51
Indlæg: 466
Styrke: 15
hla72 er ny på vejen
Endnu engang sat i venteposition

Har nu fået tilbagemelding fra min socialrådgiver omkring sociallægens vurdering af de nye ting der er kommet frem i min sag - altså det med min nakke.

Hun skriver i sin mail

Citat:
Hej Heidi

Så har jeg haft de nyeste lægelige oplysninger med til vurdering hos min sociallæge.

Hun vurderer, at vi er nødt til at afvente svar på OUH, om hvorvidt du tilbydes og tager imod tilbud om operation, førend det vil være muligt at henvise dig til et afklaringsforløb.

Det betyder, at jeg afventer ovenstående melding fra dig.

Kontakt mig endelig, ved spørgsmål eller andet.

Venlig hilsen

XXXX
Jeg kan godt forstå de vælger at udsætte henvisningen til Reva...MEN....nu føler jeg mig bare endnu mere presset, især fordi jeg er blevet forlænget under §27-2 og ikke §27-4 som jeg faktisk troede.

Det betyder vel reelt, at de stadig ikke har "godkendt" at jeg har begrænsninger i form af psykiske og fysiske ting.

Hvad ender det mon med, hvis OUH ikke vil tilbyde mig operation, eller de vil tilbyde mig operation, men det er risikabelt og jeg vælger at sige nej. Kan kommunen så gå ind og straffe mig fordi jeg evt. ikke tør blive opereret?

Jeg håber ved gud at den henvisning til neurokirurgisk snart kommer så jeg i det mindste kan se hvor lang/kort ventetid der er og om balladen i regionerne og suspenderingen af frit sygehusvalg på bl.a diskusprolapsoperationer får nogen indflydelse.

Hvad sker der hvis der er så lang ventetid og jeg ikke når noget inden 1. maj, kaster de mig så bare af sygedagpengene eller skal jeg forlænges efter §27-4? Kommunen kan vel godt bare sige, det er bare ærgerligt Heidi, og så smide mig på kontanthjælp?

Jeg er virkelig nervøs nu, især fordi jeg ikke kan gennemskue hvad de er kommunen vil. Det er fint nok jeg ikke bliver henvist til Reva, men på den anden side, så virker det på mig som at de STADIG ikke vil anerkende de problemer jeg har.

Jeg ved ingenting mere, men er så meget i vildrede nu og kan slet ikke finde hoved og hale i det.

Men jeg får så ikke ressourceprofilen til partshøring åbenbart...
__________________
"Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield

Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab
hla72 er ikke logget ind   Besvar med citat