[lola44]

Jeg sendte i dag tilfældigvis en e-mail til min sagsbehandler, for at høre hvor langt hun var nået med en forrespørgsel jeg kom med i december.
Så skriver hun gudhjælpemig at hun har sidste arbejdsdag på fredag og har fået nyt job.

Hvad pokker gør jeg nu, det hele kørte næsten på skinner i den rigtige retning, hun ville gerne indstille mig til ftp, men vi manglede lige en arbejdsprøvning, for at få dokumentation på at jeg ikke har mere betydelig arbejdsevne tilbage, det er pensionsafd der har bedt om det.

Hun tror på hvad jeg siger, hun har rent faktisk læst mine lægepapirer igennem og har hver gang sagt til mig, at hun kan se jeg har ondt.

Ja hun har trukket min sag i langdrag alt for længe, hun har glemt mig mange gange, men jeg har heller ikke været opmærksom på, at få rykket nok på hende, men jeg har været glad for hende, hun har altid svaret venligt og ikke været nedladende over for mig på noget tidspunkt.

Men jeg er bange for hvad jeg nu kommer til at møde, tanken om at jeg skal til at overbevise en ny sagsbehandler om det samme, er jeg ikke glad for, det er en kamp uden lige.

Hun har lovet at prøve om hun kan nå at sætte noget i gang med de høreværn inden hun stopper. Jeg overvejer nu om jeg skal høre hende ad, om hun vil skrive hendes mening om min sag ind i min journal, hvad hendes plan har været med fremtiden/ftp.
Skal jeg spørge hende om det?, tror i det vil være en god ting at få med?

Det huer mig bestemt ikke dette her, jeg har forsøgt at få overskud til at få ordnet min sagspapirer siden december, har hver gang jeg har taget det frem, måtte lægge det fra mig igen, da det er frygtelig uoverskueligt, samt har heller ikke haft overskyd til at kigge på min rp endnu.