Min opfattelse af denne historie vil jeg billedeligt beskrive som følgende:
En mand tager til et hungersnødsramt område og spiser en stor middag foran en flok udsultede børn, hvorpå han efter den sidste bid udtaler, det var et godt måltid byen her kunne mønstre, de mangler bestemt ikke noget.
De sultende børn, sidestiller jeg med os handicappede og andre på nødvendig offentlig støtte.
Den altædende mand, sidestiller jeg med alle andre, som antager at når de har det godt, så er alting godt.
"Vi sultende regner da med at der falder lidt krummer fra de riges bord, når de ser vi er døende af sult"
Skåret ud i pap så OR også har mulighed for at forstå hvad jeg mener,
OR stiller BG i udsigt at han kan få en kort opvisnings tur og samtale med pressen, men eneste der sker, er at BG og støtter får lov til at se på, mens OR køre sin vej og glemmer alt om givne aftaler. ("Omkring hjælp til de sultende")
|