Det er nok lidt som om at ens "ankerpunkt" eller livs ID bliver revet væk når realiteterne først slår sig fast på papiret og i virkeligheden... lidt som at man mister en del af sin identitet... man er bare nødt til at fylde det "hul" ud med noget af alt det andet nye der sker, ellers bliver man ved med at gå og glo bedrøvet "ned i hullet" til evig tid...
Se det som en sommerfuglelarve der har forpuppet sig, og klækker ud og skal begynde et "nyt liv"... alt det negative sider indeni, og kommer ikke udefra... og kommer der noget udefra, så "flyv udenom"
