[Peter G]

Hej.

Skriver på vegne af min mand,der lider af PTSD grundet røverisk overfald og vold, med de nok så kendte heraf følgende depressioner og genaraliserede angst symptomer.
Udover det så har han 2 degenererede diskus, med modicforandringer. Han er tilbudt diskusprotese eller stivgørende operation, men han er vildt bange for disse operationer, da komplikationerne kan være voldsomme, og indgrebene er irreversible.
Han har smerter, men kan holde dem i ave ved at tage forholdsregler. F.eks ofte at skifte leje (stå, sidde og ligge på skift), så hans fysiske tilstand er tålelig, men selvfølgeligt uholdbar i forhold til arbejdsmarkedet.

Problemet i den sammen hæng er, at kommunen har gjort opmærksom på denne paragraf i sygedagpengeloven:

Kapitel 7

Bortfald af ret til sygedagpenge

§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder

1) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen

Han er netop faldet for varighedsbegrænsning på sygedagpenge, fordi der har været mere end 2 år ventetid på operationen, og at sygedagpenge mener at afklaring af hans helbredsmæssige tilstand vil gå ud over de maksimale 3 år.

Udover at der i loven står at ventetid på operation på offentligt sygehus, som skulle kunne forbedre erhvervsevnen, ikke tæller med i varighedsbegrænsningen, så falder presset over at være tvunget til at tage en operation ind under hans psykiske diagnose.

-Kan man fratage sygedagpenge pga. man ikke tør at modtage behandlingstilbud om stivgørende rygoperation? Det formuleres jo at operationen er et behandlingstilbud, og ikke en anbefaling (synes lovens ord er noget upræcise)
- Kan de konkludere at de ikke finder det påvist at hans arbejdsevne er varigt nedsat, når de i hans ressourceprofil godt nok nævner hans psykofarmakaforbrug, samt alle hans psykiske komplikationer, men ikke inddrager det i vurderingen af hans arbejdsdygtighed på længere sigt. (en rygoperation ville jo ikke forandre hans PTSD symptomer). De har rette henvendelse til egen læge, men kun sprugt til rygproblemerne, hvor egen læge naturligvis kun kunne berette om at han havde henvist ham til speciallæge på Rigshospitalet.
- Er det lovmæssigt i orden ikke at iværksætte et afklarende forløb, bare fordi den ene af 2 diagnoser ikke er færdigbehandlet? Igen - 5-6 år med den mest voldsomme psykofarmka, med et overfald oven i hatten har ikke noget med ryggen at gøre. Jeg synes reglerne er forvaltet lidt på den måde, at hvis en person der har fået skåret begge arme af, på samme tid er suicidal, men mangler at få et støttebind på sin forstuvede fod, så er man ikke færdigafklaret i en grad der gør at arbejdsprøvning kan iværksættes. Det de faktisk skriver i hans erkæring om ophør af sygedagpenge er, at hans funktionsniveau er så lavt, at arbejdsprøvning er omsonst, men det tilskriver de kun hans ryg. Rigshospitalets overlæge har i grove træk skrevet, at en discusprotese ikke nødvendigvis forbedrer arbejdsevnen. Russisk roulette med helbredet står ikke øverst på ønskelisten, og når de samtidig skriver at hans størrelse (2 meter 125 kg) forøger risikoen for komplikationer, så ville det være rart for nogle retningslinier, eller nogle procentsatser på, hvor stor risikoen for invalidering skal være, for kommunen accepterer at man gerne vil undlade operationen, i hvert fald indtil der foreligger bedre dokumentation, end nogle kirurger der klapper sig selv på ryggen over hvor dygtige de er til at skære i folk.

Pga sagens natur forelægger der heller ikke nogen plan for fremtidige erhvervsrettede foranstaltninger, da de hænger hele argumentationen på hans ryg. Der er med andre ord ingen kontanthjælp (da jeg tjener 19.000,- kr brutto), ingen arbejdsprøvning osv. osv.

Oven i det hele siger forskellige læger og patientforeninger så forskellige ting om operationen, at objektiv information simpelthen ikke findes. Det eneste jeg ved er, at bliver han opereret, og det tilstøder komplikationer, så slår han sig selv ihjel.

Vi har 1200 kr efter udgifterne er betalt, og ingenlånemuligheder, så en afklaring kan ikke tage flere år.

Hans fagforening har klaget, og påpeget manglerne, men skal man tro rygterne, så afvises disse sager næsten altid.
Jeg søger aktindsigt i alle instanser, og vil så snart klagen bliver afvist søge advokathjælp (håber at indboforsikringen kan dække udgifterne), så derfor har jeg brug for konkrete svar.

Kan han nægte operationen, for dermed at afklare situationen med det samme?