Håber det ikke bliver for meget off topic, men overskriften på din tråd - Stella -
"Vi venter os selv ihjel" fik mig til at tænke på den gamle mand med sin syge søn, der begge sprang i havnen for nogen tid siden.... De to har vitterlig ventet sig ihjel...
I en artikel i BT -
Derfor hoppede far og søn i døden fra Knippelsbro - "graves" der videre i baggrunden for, at disse to mennesker har forladt denne verden på denne, uvant konsekvente og uforsonlig måde....
Uforsonlig - er ordet, når man ved, hvor langsomt og kringlet systemet arbejder, mens sagerne ligger i bunker hos diverse socialteams, socialudvalg eller andre systemets beslutningstagende grupper,
hvor intet personligt ansvar nogensinde kan placeres!. Det gør jo intet med ventetider. Det er jo bare borgere. Det er noget andet når en tasmansk kvinde skal have statsborgerskab i en fart, for at kunne blive gift ind i kongehuset... Eller fransk... ikke sandt? Her er der ingen smalle steder. I ekspressfart falder embedsmændene og sagsbehandlere overivrigt over hinden, for at gøre deres "borgerpligt"... bare ikke over for almindelige borgere, vel?
At den stakkels mand kaldes i artiklen for "paranoid" er den ultimative fornærmelse og undskyldning, der skal dække administrativ sjusk og personlig afstumpethed hos de mennesker, der havde svigtet! Som om det ikke var nok, at denne gamle mand i årevis, i en menneskealder havde aflastet de offentlige kasser ved selv at yde omsorgsarbejdet over for sin syge søn? Man burde have givet ham Riddekorset for indsatsen - i stedet for at kalder de ham "paranoid"!
To måneder har manden ventet på svar.... og så har systemet forregnet sig! Systemet troede, at han, som alle os andre pacificerede robotter, bare venter, venter og venter... Hvor svært kan det være, at forestille sig, at en 82-årig HAR IKKE TID TIL AT VENTE MERE, når han hver aften lægger sig med frygten for, at han måske ikke vågner op igen næste morgen. Og hvad sker der så med hans syge søn, der så skal kastes rundt fra sted til sted, uden sin far til at støtte og hjælpe sig... Tænk bare at skulle lægge sig i sin seng hver aften, med disse tanker... Så kunne de to måneder lige så godt være to år. Disse forbandede skrankepaver fra Frederiksberg og i resten af systemet!!