Se enkelt indlæg
Gammel 24-05-2009, 14:25   #23
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af Gadefejer Se meddelelser
Jeg tror ikke det er muligt for mig at forklare yderligere (tid, sted, begrænsende formuleringsevner mv), hvordan jeg opfatter flere af de involverede forhold. Men evige kampe går ofte hen og bliver en del af ulykken uden man egentlig aner det, når man selv står i det, ligesom f.eks. kronisk vrede og øje for alle urimelighederne eller selvmedlidenhed og mange negative følelser, naturligt forekommende i kølvandet på uhyrlige bureaukratiske processer, og så oveni alvorlige personlige problemer, fysiske eller psykiske.

Overlevelseshjælpen kunne snildt være større, ligesom systemet og politikken være meget anderledes udformet og alt sammen til samfundets bedste. Det er ikke det, men næsten alle tråde handler af gode grunde om uhensigtsmæssigheder i indviklede processer, jura, satser osv, alt sammen noget der dræner folk.
Derfor er det også lidt ironisk, at det kan virke oprørende at høre påstande om, at det er muligt at blive lykkelig selv på ultralave ydelser – ja endda lykkeligere end velbjærgede, og så derigennem få mere overskud til bedre at hjælpe andre. Så foretrækker man dog alligevel vreden imod forhold, som man ingen reel indflydelse har på.

Jeg ved ikke hvorfor du bliver ved med at snakke om skovmeditationer – der sidder måske noget fra en tidligere inkartion
For resten har jeg selv været musiker. At jeg ikke er født smørtenor skulle dog ikke afholde mig fra at skrive en tekst. Humor er dog nok det bedste våben, hvis man ikke kun vil ud til dem, som i forvejen er enige!
He he... "meditationen" var symbolsk... der blev talt lidt om sten og den slags tidligere i tråden... derfor...

Tro mig, jeg forstår udmærket hvad det er du mener med dit oplæg, og jeg er 100% enig i, at der ikke er meget man kan gøre for at ændre på tingene, og at det med tiden kan blive så sort, at man kører ned psykisk... nogle af os kalder det også for systeminvaliditet. Men jeg tror på, at det nytter at kæmpe også... hvor meget mon egentligt vi her på K10 påvirker oppositionens politikere, til at holde regeringen i ave, så de i det mindste ikke laver så mange nye umenneskelige regler de eller KUNNE have gjort? ... Hvor mange fra oppositionen ville overhovedet VIDE noget om vores skæbner, hvis vi ikke havde direkte kontakt til mange af dem? ... det er DISSE mennesker der IKKE har valgt at vende det hele ryggen, som kæmper den kamp... for os allesammen, og de skal ikke ses som naive selvdestruerende brokkehoveder, der blot er til skade for sig selv Gadefejer, det synes JEG ikke er fair.

Og jo, jeg har også selv ind imellem haft tanken, at det er blevet en "obsession" for mig, at kæmpe imod systemet og regeringen, og politikerne osv... og at det mange gange har kostet en masse positivitet der er gået fløjten ud af vinduet.

Flere gange har jeg tænkt, at når jeg fik min FP, så ville det hele være meget nemmere, hvis jeg bare glemte det hele, og var glad for det jeg har og kan få, og ikke blive sortseer, for så har jeg jo ingen grund til at fortsætte kampen? ... eller har jeg?

Første logiske tanke i den situation (nu har jeg jo lige fået min FP) er, at jeg nogen gange egentligt har mest lyst til at lukke døren til K10, og lade alle andre sejle deres egen sø... hvad skulle jeg dog kæmpe videre for, og udsætte mig selv for alle de negative nyheder og sørgelige skæbner for!? Det er nogen gange et utaknemmeligt onde at kæmpe på denne måde, da ens iver ikke altid bliver set som kærkomment... så hvorfor egentligt blive her?

Svaret er min SAMVITTIGHED... det er bestemt ikke lysten der driver værket mere, men snarere skrækken for, hvad VKO næste gang finder på, for at holde sig ajour, og ren nysgerrighed over om alle jer andre kommer helskindet ud på den anden side... husk på at FP lige er blevet mejet ind under beskæftigelsesministeriet! ... jeg tror nemlig at det kan betale sig at kæmpe videre i det omfang man føler man kan, uden at det ødelægger ens sind totalt, for der ER brug for mennesker der kæmper videre... hvis vi alle bare vender ryggen til fattigdomsproblemerne, velfærdsproblemerne osv. så forsvinder de altså før eller siden... SPECIELT dem som de normale raske mennesker ikke er i direkte berøring med... og det ER altså også førtidspensionsområdet.

Hermed mener jeg ikke, at dem der som dig, har valgt at vende det hele ryggen for at få fred, bør have dårlig samvittighed eller noget... tvært imod, skal man gøre det man finder er bedst for sig selv, så man ikke kører ned på det... det er logik.

Den måde jeg læste oplæget på gjorde bare, at jeg personligt følte mig set på som naiv, fordi jeg er en af dem der konstant råber op, og er den direkte modsætning til det du beskriver som værene løsningen på problemet... jeg fik bare en ustyrlig lyst til at række fingeren op, og komme med MIN vinkel på at være modsat.

Jeg synes det ville være skrækkeligt, hvis vi ALLE valgte at lukke os inde i denne "bobble", og bare opgav at kæmpe for et bedre velfærdssamfund i danmark... jeg er som før nævnt ikke et sekund i tvivl om, at "boblen" er en god løsning for nogen, og for andre er det ikke...

Måske skal det også bare nuanceres noget mere... man kan jo også befinde sig midt imelem "boble" og "slagmark"... der er vel brug for os alle på det ene eller andet plan

Sidst redigeret af Razmo; 24-05-2009 kl. 14:35.
  Besvar med citat