Se enkelt indlæg
Gammel 12-05-2009, 17:40   #14
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Stella Se meddelelser
.... er kommet til den konklusion at de der er på den laveste rangstige enten de er blå eller sorte , og der MÅ BLÅ stue stemmer jo også være mange af...og mange fra det jeg ser som sort stue DF...ØNSKER at det du skriver og mange mange mennesker råber op om i de sidste 10 år, skal ske og ligefrem støtter nedskæringerne som rammer dem selv...andet kan jeg ikke komme til. ( ja undskyld jeg griner)
Ingenting at undskylde. Man har her kun valget mellem at grine og græde. Der er ikke noget midt imellem.

Ja, hvorfor? Måske af samme grund, som de amerikanske fattige uden sygeforsikring, der på spørgsmål om, hvad de mener om at Hilary Clinton (dengang hun var senator) gerne ville indføre en sygesikring for alle - svarede med den allerstørste, harmfulde overbevisning malet over deres indsunkne, grå ansigter, mens de stod tungt lænet op af deres klunser-indkøbsvogne: "Aldrig nogensinde vil vi gå med til at gøre vores eget land til et socialistisk styre! Det ville være det værste, der kunne overgå vores fædreland! Hilary Clinton er en kommunist!!"

Den slags mennesker sætter et lighedstegn mellem begreberne: "social bevidsthed" og "totalitarisme". Hvem har lært dem det? Det ved jeg ikke, men det er sikkert som amen i kirken, at det er ikke noget de selv havde fundet på.

Her i Danmark sidder blå og tror, at de forbandede socialister bare pønser på at indføre socialismen, og smeder ranker over en kop kaffe. Selv om en nation godt kan opnå et højt niveau af uddannelse pr indbygger , er det ikke ensbetydende med at niveauet for dannelsen er tilsvarende højt. Disse to ting behøver så absolut ikke følges ad. Jeg har kendt tårnhøjt uddannede tølpere og højt dannede rengøringskoner - forskellen bestod i, hvor godt de bl.a. evner en indlevelse i andres end deres egen tilværelse, motivationen til at forstå andre mennesker og deres forskellige forudsætninger, behovet for at kende til deres egne og samfundets historiske aner, her hvor de bor og andre steder osv. Havde dannelsen i befolkningen været højere (end tilfældet er) - havde vi ikke haft så mange fattige og u-rige blå, der saver over den gren de selv (og deres efterkommere) sidder på....

Havde de kunnet se over deres eget ligusterhæk og havde de en fornemmelse for deres egne rødder tilbage i slægtens historie - ville de ikke kunne undgå at spørge dem selv om, hvad pokker overhovedet var grunden til, at der i tidernes morgen har været mennesker, der har udviklet de socialbetonede ideologier for et samfunds eksistensberettigelse som dem, de udannede blå i dag tror, er kommet af sig selv og uden grund, og som de i dag er i fuld gang med at ødelægge.... af skræk for den samme socialisme, de kan takke for de pensioner de i dag hæver, den skolegang de har trods alt fået, den lægehjælp, omend efterhånden ramponeret, de dog trods alt kan få osv. osv. Kan man virkelig være så dum, så man tror, at velfærden er blevet opfundet af kongehuset, grever og baroner, jordbesiddere, bankdirektørerne, fabrikanterne og aktionærer? Og her kommer den med dannelsen igen, og manglende kendskab til sine egne rødder....

Der er ikke noget i denne verden der sker uden grund. Heller ikke dannelsen af politiske systemer. Hvor vores "system" begynder i dag at andrage formen af de velbjergedes ønsker til deres egen fremtid (og skidt så med resten af os og verden), er også de socialistiske samfundstanker opstået i fortiden på baggrund af reelle omstændigheder, der gjorde det nødvendigt at tænke i nye baner.

Jeg vil illustrere det med et lille tidsbillede af baggrunden for det kommunistiske systems opfindelse og politisk befæstelse nogle få år efter at den russiske revolution er fejet over østeuropa, dog før den er blevet befæstet, hvilket er blevet gevaldig hjulpet af alle disse ædle jorbesiddere, der ville presse den nyslåede kommunisme til sammenbrud, gennem at udsulte så enorme menneskemasser, at Hitlers bedrifter er vand i sammenligning. En lille fortælling fra tiden om den store hungersnød i Samara, hvor høsten og kornlagre blev trukket fra markedet og gemt af jordbesiddere som modtræk til den russiske revolutions fremfærd.... hvilket var den egentlige, direkte årsag til den senere nationalisering af jord og industri.... Jeg skal ikke kunne sige hvem var de værste skurke dengang.... de røde eller de rige... Jeg ved blot, at ingen burde slippe godt fra at iværksætte en hungersnød, som et politisk taktisk træk, hvis effekt langt har overgået den Anden Verdenskrigs senere uhyrligheder...

»Hungerskrålet« kunde Alexander Neverof, hvis han havde kendt den ovenfor citerede Bemærkning af Johannes V. Jensen, have kaldt sin Bog: »Tasjkent - det forjættede Land«. Den henter sit Emne fra det frygtelige Hungerår 1921 - 22 i Volgaegnene og Ukraine, hvor 15 Millioner ramtes af Hungersnød. Hvor mange, der sultede ihjel, lader sig ikke opgøre med Sikkerhed, men én Million, for Størsteparten Børn, anses af de kyndige for det afgjort laveste Tal. Mennesker åd hinanden; det var værre end i Tyskland efter Trediveårskrigen, hvor Folk stjal Ligene i Galgerne for at få Mad. (Autentisk Materiale om Kannibalismen i Hungeråret er samlet i en af Læger udarbejdet Beretning »Hungeren«, udgivet på Russisk af det læge-videnskabelige Selskab i Charkof 1925). - Er der virkelig ikke sket disse sultende Millioner nogen Uret? Var deres Lidelser mindre reelle end dem, der tilføjedes Slaverne i Oldtiden? Har alle disse Barnelig, strøet ud over Steppen, ikke Krav på mere end en hånlig Glose?

Og de lider, de sulter endnu derovre. Trods det energiske, imponerende Genopbygningsarbejde, Sovjet har sat i Gang, er det jo ikke sådan at bringe Orden i et misrøgtet og hærget og økonomisk isoleret Land med en Befolkning på 100 Millioner, af hvilke den største Del står på et lignende Standpunkt som Jeppe på Bjerget hos os for 200 År siden! Utroligt rædselsfuldt er det, når den, der sulter, er en Moder med sit Barn. Der er en Beretning fra Hungeråret - det er Georges Duhamel, der fortæller den i »Voyage à Moscou« - om en Moder, der i Fortvivlelse vil støde sit dødshungrige Barn ud i Floden, men den lille klamrer sig til hende og trygler: Å, Mor, gør det ikke - jeg skal aldrig mere bede dig om Brød. Netop ovre i Volga-egnene, i Saratof, så jeg i Sommer de hungrige Kvinder ligge omkring på Trapperne med deres spæde Børn, ubeskriveligt lasede og elendige. Læser! De skulde se det barokt forfærdelige Syn: et selv udsultet Væsen, af hvem et andet Væsen søger at suge Næring! Brystet, der skulde være Livets Kilde - De husker Thøger Larsens Linier: »De evige Kilder er kommet på Gled med Mildhed, med Mælk og med Moderlighed« - Brystet, siger jeg Dem, hænger som en tom Tobakspung, brunt og fladt som en Hånd, og Barnet suger ikke som et dansk Barn på Spidsen, men tager så meget som muligt af Brystet ind i Munden, for om det dog ikke skulde være muligt at presse en eneste lille Dråbe livgivende Mælk ud deraf.

Neverofs Bog fortæller om en tolvårig Dreng, der i Hungeråret drager fra Samara-Egnen de 2000 Verst til Tasjkent for at hente Mel til sin Mor og sine små Brødre. Man kan tænke sig, hvad Zola kunde have fået ud af dette Emne, hvor han kunde have knuget en til Jorden med en Masseudfoldelses af vandrende, kørenede, styrtende, døende og stridende Menneskehorder på Vej mod det frelsende Brød. Neverof har behandlet Stoffet på lettere Måde, til Gavn for Læserens Nerver, til Skade for Bogens kunstneriske Vægt.

Men det er alligevel en rørende og smuk Bog, trods alle Rædslerne lidt af en Solstrålefortælling. En Scene, hvor to Drenge står i en Skarnkasse og roder og ikke tør vove sig i Kamp med en Flok Hunde, der slås om en Brødskorpe, minder påfaldende om en Scene i en Proletarfilm af Chaplin - »Et Hundeliv«, tror jeg, den hed."
Kilde: Kritisk Revy, 1928, hefte 4, side 51-52 ... absolut værd at undersøge nærmere, hvis man er virkelig interesseret i historiens svar på vores tids spørgsmål....

At det kan være lige meget, fordi det var en anden tid og "kan aldrig nogensinde ske igen"? Hvor ved du det fra? Historien har det med at gentage sig, hvis mennesket er for dumt til at lære af den! Og DET er sikkert som amen i kirken! Vi kommer måske ikke til at æde hinanden, men vi kommer til at bide i græsset, hvis de blå får magt som de har agt.

Vi kunne jo heller ikke forestille os for bare nogle få år siden, at vores egne spanske EU-brødre kan i den grad komme på skideren, at deres eneste udvej er at sælge egne organer til transplantation, vel? Jamen, er det ikke en form for at æde hinanden alligevel?

Hvis den blå politik fortsætter som den gør i dag, er det kun et spørgsmål om tid, før også vi begynder at sælge vores egne nyrer. Hvorfor skulle vi gå fri, når resten af verden drukner i den krise, som netop de blå velhavere havde skabt, og som de fortsat tjener tykt på, mens nationalbankerne trykker papirpenge til alle andre, end dem der har brug for dem for at overleve...

Sidst redigeret af Tante Ana; 12-05-2009 kl. 17:58.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat