Se enkelt indlæg
Gammel 11-05-2009, 15:06   #1
Helenevind
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2008
Lokation: Vejen
Indlæg: 212
Styrke: 17
Helenevind er ny på vejen
Afslag igen...

Hej

I torsdags kom de længe ventede breve så fra Beskæftigelsesankenævnet. Det drejer sig om klage over stop af sygedagpenge og afslag på førtidspension.

Til dem af jer der har kræfter og mod på at læse nedenstående hører jeg gerne fra jer om i har nogle kommentarer. Ved godt det er en drøj omgang.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæster kommunens afgørelse

Vedr. førtidspension skriver de at det ikke er dokumenteret at min arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang at jeg kan blive selvforsørgende.

Nævnet har lagt vægt på at det på ansøgningstidspunktet er usikkert i hvilket omfang min arbejdsevne er varigt nedsat.
Min egen læge har ellers på daværende tidspunkt skrevet til kommunen at min tilstand er stationær og at der ikke er flere behandlingsmuligheder.

Det kunne ikke på ansøgningstidspunktet udelukkes at der var yderligere psykologiske behandlingsmuligheder.
Kommunen havde sagt til mig, at jeg ikke behøvede at gå mere til psykolog når jeg havde deltaget i rehvisforløbet fordi det virkede bedre for mig. Det fremgår også af en masse mails fra sidste sommer.

Det fremgår endvidere ikke af sagens afgørelse om behandlingsmulighederne for fibromyalgi var udtømte.
Egen læge har anført at der ikke er flere behandlingsmuligheder.

Endvidere er der lagt vægt på at min arbejdsevne kun i begrænset omfang har været afprøvet. Jeg har alene deltaget i Rehvis kursus fra april 08 til sept. 08.
Jeg har deltaget i afprøvning hos Reva Herning i feb. 2006, dog kun i få dage, da de stoppede mig pga. jeg ikke kunne klare det.
Jeg har ydermere deltaget i andet kursus for kommunen i jan+feb. 2008, hvor de sagde at de anbefalede pension (måske midlertidig). Og jeg har deltaget i rehvis fra april 08 til sep. 08 hvor de sagde at min arbejdsevne var ubetydelig.


Kommunen opfordres til samarbejde med mig om at lægge en plan for det videre forløb, herunde om min helbredsmæssige situation er tilstrækkeligt afklaret eller om der skal ske yderligere lægelig afklaring og om der skal iværksættes andre afklarende foranstaltninger.

Jeg opfatter det lidt som om de ikke har taget alle tingene med, eller ikke vil bruge alle tingene.

Jeg er dybt frustreret over det hele og meget ked.


Vedr. Sygedagpenge skrive de.

Kommunen skal efter fornyede vurdering efter § 7a tage stilling til, om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger i form af behandling ved psykolog.
Jeg synes virkelig det er fejt at de bliver ved med at hænge sig i det med at skulle gå til psykolog. De lovede sidste sommer at det var nok at jeg gik hos Rehvis. Og de bliver ved med at behandle min sygdom som var jeg prykisk syg.

Nævnet har lagt vægt på at min helbredsmæssige situation på ansøgningstidspunktet var så uafklaret, at arbejdsprøvning ikke ville give et retvisende billede af min arbejdsevne. Den uafklarede helbredsmæssige situation betyder endvidere, at revalidering ikke var overvejende sandsynligt idet det ikke var muligt at vurdere om jeg ved revalidering vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

End videre er der lagt vægt på at jeg ikke var under behandling på ansøgningstidspunktet.

At jeg ikke har en livstruende sygdom.

Nævnet finder kommunens vurdering efter retsikkerhedslovens § 7a mangelfuld, idet kommunen alene har taget stilling til foranstaltninger i form af arbejdsprøvning, men ikke til foranstaltninger i form af behandling.

Retssikkerhedslovens § 7 a har karakter af garantiforskrift. Det har dog ikke haft konkret væsentlig betydning i denne sag, at vurderingen ikke er foretaget, inden der er truffet afgørelse i sagen, ide oplysningensgrundlaget var tilstrækkelig til, at der kunne træffes afgørelse.

Kommunen skal dog snarest muligt efter hjemvisningen foretage en vurdering efter retssikkerhedslovens § 7a.

Efter ansøgningstidspunktet har kommunen fået to beviser mere på at min tilstand er varig og at der ikke er flere behandlingsmuligheder. Dem har nævnet ikke villet gøre brug af, desværre. Men lægekonsulenten anser på nuværende tidspunkt stadig ikke min tilstand som stationær, trods de to nye speciallægeudtalelser.

Hvad skal jeg gøre mere, for at min sag bliver bedre belyst til næste pensionsansøgning?? For jeg synes jo selv det er klokkeklart... måske mangler jeg lige den afprøvning jeg er i, eller ikke er i, ved jeg ikke rigtigt pt. Men er det ikke også det eneste?? De må da snart kunne give mig noget forsørgelse...ellers må jeg snart opfordre nogle til at hjælpe os med at samle penge ind til mad For vores kassekrediter er snart fuldt trukket...

Hilsen en frustreret Helene
__________________
Der er ingen problemer, blot udfordringer der skal løses

Sidst redigeret af Helenevind; 11-05-2009 kl. 15:30.
Helenevind er ikke logget ind   Besvar med citat