Kære Ulla, Jeg læste din gribende beretning, lige før jeg gik i seng i nat, og jeg takker lige som bla-bla, for din historie, som jeg mener er lige til en drejebog over en film, der handler om hvordan man skader et menneske
Du skriver godt, Ulla. Man kan faktisk se det for sig, og man bliver så harm over at voksne mennesker ikke har grebet ind allerede da du var barn.
Jeg håber derfor du har en kopimaskine eller en printer, for så synes jeg du skal smide din historie op på din kommune, og forlang at få hjælp, og smid også et eksemplar op til din læge og få ham/hende ind i din sag, for du skal altså have din læge på banen!
Hèr drejer det sig ikke udelukkende om fysiske skader; men lige så slemt de psykiske skader, som er blevet påført dig gennem hele livet ... helt fra barns ben, så jeg håber at du følger bla-bla's råd og kontakter Voksenmobning Nej Tak!, for jeg mener at du skal i gennem en langvarig psykoterapi, hvis du skal have en chance her i livet! .... Den chance skal der nok kæmpes for, og derfor skal du have nogle kompetente mennesker med på banen, for at hjælpe dig i den kamp!
Jeg har IKKE overset at du HAR forsøgt; men du er nødt til at blive ved, for der SKAL også være noget godt i livet til dig!
Nogen gange er man nødt til at forsøge flere gange, før det lykkes, hvor uretfærdigt det end er; men hvis du nu forsøger at komme en anden vej rundt via Voksenmobning Nej Tak!, kan det jo være at det lykkes denne gang.
Endnu en gang en varm tak, for din historie, Ulla ... Jeg kan godt fortælle dig at den rører menneskehjerter!
Håber at du får den hjælp du skal bruge, og at du skriver igen.
De varmeste hilsner og gode ønsker for dig fra Hyanna