Se enkelt indlæg
Gammel 16-10-2008, 10:59   #9
Jens-Ole
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 15-10 2008
Indlæg: 12
Styrke: 16
Jens-Ole er ny på vejen
Kære Viper, Zuza, Lum, Helenekr, og alle andre læsere,

Genrelle / politiske betragtninger:
Jeg er meget enig i, hvad I skriver. Det er super svært/uoverstigeligt svært at være oppe imod et kæmpe magt system med masser faglige og økonomiske ressourcer, som ingen privatperson på nogen måde kan matche. man er som privatperson i forvejen ødelagt eller udsat af andre begivenheder, det gør det endnu sværere, og man har ikke den ringeste chance i forhold til de mennesker og ressourcer, man som borger er oppe imod.

Der er på ingen måde balance - og det misbruger kommuner og enkeltpersoner i kommunerne på det groveste.

Derfor må vi hælpes ad. Og derfor gælder det om at begå så få fejl som muligt, at benytte sig af vejledning, fordi vores fejl blot giver vores modparter medvind.

I gamle dage snød kommunerne borgere økonomisk via skattesystemet, siden er der kommet revisorer til at støtte borgere mod den form for svindel. Nu om dage svindler kommunerne så blot de aller svageste: dem der i forvejen er meget udsatte. De har ingen bistand, og er meget nemme at snyde.

Jeg har skrevet et par indlæg med vejledning om strafferetlig forfølgelse af svindlere, snydere, og magtmisbrugere i de offentlige systemer. Disse mennesker koster os alle borgere så meget tid, så mange ressourcer, og i mange tilfælde oven i købet liv / førlighed. Og er derved umådelig dyre for det danske samfund.

Jeg håber på et godt samarbejde i K10 - vi skal have bugt med de meget syge mennesker i det offentlige, som misbruger det offentlige og misbruger deres magt, til egen vinding (lønindkomst, kolleger, osv.), og slår sunde raske gode dejlige skønne medborgere halvt og helt fordærvet, og i mange tilfælde oven i købet ihjel. Det er der jo masser eksempler på. Og det skal selvfølgelig stoppes.

Jeg har skrevet et par vejledninger til forebyggende brug, og til at bruge offensivt fremover. Og jeg har foreslået samarbejde os i mellem, og med andre fora, så vi kan etablere de rådgivere og eksperter (ligesom revisorer overfor skattevæsenerne), der effektivt kan hjælpe os. Jeg mener det helt alvorligt, når jeg beder om, at gøre andre fora opmærksomme på mulighederne for strafferetlig forfølgelse af offentligt ansatte, der begår massive overgreb mod vores liv ved ikke at overholde spillereglerne. Send dine venner og bekendte linket til vejledningerne, så de kender mulighederne. Vi skal være effektive! for at lykkes. Send dem til
http://www.k10.dk/showthread.php?t=6226

Strafferetlig forfølgelse har flere fordele:
* Svindleren/magtmisbrugeren oplever lige pludselig et personligt ansvar, hvor vedkommende tidligere kunne genmme sig bag skriveborde, kollegers rygklap og hjælp med fordæknings-manøvrer, svindel med papirer, osv. osv.
* Den enighed om at snyde borgere, som kan være i en forvaltning, falder lige pludselig fra hinanden, når enkeltpersoner oplever, at de kan blive strafferetligt forfulgt. Pludselig handler det ikke længere om at handle kollegialt og bakke op om kollegers snyd, om at snyde borgeren, men om at hytte sit eget skind.
* At føre retssag er en umådelig krævende proces, som er uoverkommelig for langt langt de fleste borgere, og det er altså mere end en illusion end en realitet, at vi i Danmark har et retssytem, som vi alle kan benytte os af. I Danmark har vi myndigheder og regler som gør, at enkelt personer meget nemt slipper for ansvar. Også i meget grove tilfælde. Fx hvor de har slået folk ihjel. Blot det er sket via papirer, eller i (opdigtet) bedste mening, så slipper de for straf. Sådan er det ikke i mange andre lande. Men i Danmark har vi en grundlæggende opfattelse om, at vi nødigt skal ødelægge den gode steming. Også selv om det har slået nogen ihjel. Eller ville være forebyggende at ødelægge den gode stemning. Næ, så hellere feje ind under gulvtæppet, fornægte. Derfor bliver det for den enkelte som Zuza meget rigtigt skriver: Det er fuldtidsarbejde at være syg.

At mennesker helt unødvendigt forkrøbles fremgår af mange sager
, se blot Benny-G's sag
http://www.benny-g.dk/
og Jytte Hestbechs kamp
www.jyttehestbech.dk

* Så det er en kæmpe fordel, at det ikke er dig, der skal føre sag, men at det er politiet, der skal føre din sag.

Derfor er strafferetlig forfølgelse så vigtig. Det er et effektivt middel mod magtmisbrug.


Jeg ved, at det er meget svært at komme igennem. Også hos polititet. Jeg mener dog, at vi skal prøve at få nogle sager igennem, så det bliver til advarsel for offentligt ansatte, der forsøger at snyde medborgere for deres rettigheder og under vejs ødelægger deres liv. Derfor har jeg skrevet nogle vejledninger. Og derfor opfordrer jeg til samarbejde om at få ført nogle sager igennem. Vejledningerne er ment til at forberede dig så godt som muligt for overhovedet at kunne få en sag i gennem hos polititet.

Konkrete svar:
1. Et er, at politiet i teorien skal kende reglerne, noget andet er realiteterne: politiet kender ikke reglerne. Det er endnu en illusion. Det danske regelsæt er så kæmpe-mega stort, at ingen som helst kender alle reglerne. Derfor skal vi hjælpe polititet i videst muligt omfang / lette politiets arbejde:
Så vidt det overhovedet er muligt aflevere overskueligt materiale, og henvise til relevante paragraffer som forslag. Derefter skal, og kan, polititet lave deres arbejde. Det kan så blive til en straffesag, eller den kan være polititet afviser sagen. Men chancen for at lykkes er betydelig større, når sagen er overskueligt forberedt til politiet.

2. Som Lum skriver og henviser til vejledningen, er den en klar fordel at forberede sig til straffeanmeldelse ved at gøre sagsbehandleren i det offentlige i ond tro (som det hedder i jura sprog). Dvs. at kunne dokumentere, at sagsbehandleren/lægekonsulenten/den offentligt ansatte er bekendt med reglerne, at de er vigtige for sagsbehandlingen, og at du har krævet dem overholdt (igen og igen). Pkt. B. og C. i vejledningen. Denne forberedelsesfase betyder, at vedkommende ikke efterfølgende kan sige, at "det vidste jeg ikke", "regelsættet er så kompliceret, at det var jeg ikke opmærksom på", "jeg vidste ikke at det betød noget for sagen", "min chef har ikke gjort mig opmærksom på det" eller på anden måde opdigte en undskydlning efterfølgende. Næ, nej, det kommer til at fremgå meget klart, at vedkommende vidste meget klar besked om at de og de regler var vigtige og blev krævet overholdt. Klarhed er afgørende i straffesager.

3. Læge Jytte Hestbech dokumenterer, at alt for mange lægekonsulenter lader sig misbruge i deres stilling. Personlighedsforstyrrede fagfolk gør jo nærmest hvad som helst for penge. Og de er er svære at ramme. Men de er til at ramme. I nogle tilfælde. Så her er mere til vejledningen:

3.1. Man kan kræve aktindsigt i alle dele af læge konsulentens udtalelse. Man kræver aktindsigt ligesom som man gør det andre steder. Nogle akter kan fritages for aktindsigt, men det skal begrundes, og det er værd at kræve alle akter, herunder også det grundlag som læge konsulenten har anvendt.
Bed om aktindsigt.

3.2. Du har ikke det faglige niveau til at vurdere en lægeerklæring. Men det har din egen læge. Jeg har set tilfælde, hvor normale sunde raske læger, naturligvis bliver fortørnet over at se, hvad en personlighedsforstyrret lægekonsulent kan finde på at skrive om deres klienter. En alliance med din egen læge, som er fagligt kompetent, er en klar fordel. Hvis du kan, så bed din læge skrive, hvad han finder kritisabelt.

3.3. Læger konsulenter må ikke afgive urigtige, vildledende, manipulerende erklæringer, eller erklære noget, som de intet ved om. De må heller ikke være skødesløse i deres arbejde, og heller ikke begå oftere gentagende eller grove forsømmelser.
Når man, fx politiet, skal vurdere om, en læge konsulent har begået forsømmelser eller er skødesløs, så vil man - uanset hvad Ombudmand og Socialministeren mener - finde vejledning i de lægeetiske regler.
Når man, fx politiet, skal vurdere om en læge konsulent har afgivet urigtige, vildledende, manipulerende erklæringer, eller erklære noget, som vedkommende intet ved om, så er det en klar fordel, at ens egen læge, eller en anden læge, har erklæret, at læge konsulenten tager åbenlyst fejl. Jeg skriver åbenlyst, fordi en offentligt ansat godt må og skal foretage skøn, men i nogle tilfælde er skønnet så åbenbart forkert, at det hører ind under straffelovens regler om urigtige, vildledende, manipulerende erklæringer, eller om at erklære noget, som vedkommende intet ved om. Kravene er store. Din egen læge ved formodentlig bedst, om læge konsulentens fejl er åbenlyse eller ej. Og mener din egen læge det, så er det stadigvæk ikke sikkert, at der kan komme en straffesag ud af det, men det hjælper en del, og du kan under alle omstændigheder kræve din sag/journal berigtiget med henvisning til persondataloven.

Jeg ved godt, at det er nedlående at vide, hvor mange krav der skal opfyldes for at lykkes at komme igennem med en politianmeldse, men jeg skriver det alligevel, fordi jeg mener, at det er vigtigt at være realistisk, og at det er langt bedre at vide det på forhånd, end at bruge enorme ressourcer, og så blive skuffet efterfølgende. Det er der rigeligt med medmennesker, der har prøvet. Og rigeligt der har knækket nakken på. Jeg skriver kun med hensigt for vores alles velbefindende.

Og jeg skriver fordi jeg ved at der er helt åbenlyse sager nogle steder, og at de involverede ikke kommer igennem uden at kende reglerne. De har behov for vejledning. Jeg opfordrer til, at vi hjælper dem, der har de mest indlysende sager, som kan videreføres til straf, så vi kan åbne op for, at fremover vil magtmisbrugende offentligt ansatte blive mødt med personlig strafferetlig retsforfølgelse, hvis ikke de overholder de grundlæggende spilleregler, men ødelægger medborgeres liv og familier ved konstant, og nærmest risikofrit, at overtræde spillereglerne.

Jens-Ole.

Sidst redigeret af Jens-Ole; 16-10-2008 kl. 11:36.
Jens-Ole er ikke logget ind   Besvar med citat