Som skrevet tidligere så er du nødt til at lade disse bemærkninger prelle af på dig, for de mennesker som kommer med dem, ved jo ikke 100 hvordan din hverdag er. Hvis du og din sagsbehandler bliver enige om at ftp er det rigtige for dig, så er det sådan det skal være.
De sidder jo ikke på kommunen og kaster ftp ud til højre og venstre, så det er jo bestemt ikke for sjov man ender der.
Jeg fik tilkendt ftp 1. maj 2008, og har da også dage hvor jeg tænker at jeg har behov for at komme i arbejde, for jeg føler mig jo ikke syg nu. Ikke i så stor grad som da jeg blev tilkendt ftp. Men der var jeg jo også i arbejdsprøvning og diverse sjove ting de nu skal finde på de kære sagsbeh.
Nu har jeg haft ro i 4 mdr. og selvfølgelig får man så lidt mere overskud i hverdagen. Overskud man skal bruge på de ting man gerne vil eks. familie, venner aktiviteter osv. Og det overskud ville ikke være der hvis jeg også skulle passe et arbejde.
Har ikke fået nogle dicideret negative reaktioner på det, men mange har da sagt "du er jo så ung", men dertil kan jo kun siges at sygdom jo ikke kender til alder. Heller ikke i dit tilfælde.
Hvis ikke folk kan forstå det, så er de måske ikke værd at samle på.
Jeg selv er 27 år, og ja gu fanden er det da tidligt jeg er blevet ftp. Men det glemte min sygdom at spørge efter inden den brød ud.
Håber du får ro i sindet og mere opbakning fra baglandet.
Husk at det er ikke for sjov man bliver ftp... Det er en nødvendighed.
Held og lykke til dig, og op med humøret. ftp tilværelsen er ikke så grum.
og mange tanker mimse