|
Hej Cerenia
Jeg synes du rammer hovedet på sømmet der. Det har i mange år været mit største ønske at finde et bofællesskab med eget tekøkken og bad, når jeg i perioder har brug for at trække mig lidt tilbage og have ro. Jeg har brugt rigtig mange timer på internettet for at lede efter et, og jeg har spurgt i lokalpsykiatrien i de sidste 4 kommuner om der var nogen som kendte noget sådan eller om de kunne hjælp mig med at finde et sted, og svaret har alle gange været, at det fandtes ikke lige i deres kommune og i to tilfælde var blevet skåret væk samt at ingen kendte til steder i andre kommuner, hvorfor jeg selv måtte prøve at kigge efter noget.
Jeg spurgte rent faktisk efter en pædagog som vejleder, da jeg flyttede hertil for et par uger siden, og skulle ‘visiteres’ i lokalpsykiatrien, fordi den støtte jeg tidligere har fået virkede som en belastning for mig, fordi de enten ville gå en tur med mig eller høre mig fortælle om traumer i mit tidligere liv, og det var på ingen måde konstruktivt og trak mig kun længere ned. Den nye lokalpsykiatri synes det virkede som et lidt besynderligt ønske at få en pædagog som vejleder. Hvad kunne en sådan gøre bedre end andre, var modspørgsmålet. Nu har jeg fået en socialrådgiver som kontaktperson i en time hver fjortende dag, og efter vores indledende snak kan jeg forstå at der ikke er nogle muligheder for hjælp til at finde den bolig, jeg har brug for til at få mine ressourcer tilbage.
|