|
Det kræver også et godt helbred at være flekser! Og der er perioder hvor man ikke kan opdrive et job, og derfor bliver kastet ud i projekter som at skrive uopfordrede ansøgninger og hvad der ellers kan tænkes at fylde noget af tiden ud, så deres kasseapperater ikke står stille - kommunens ånde i nakken bliver desværre heller ikke mindre, og nervøsitet, uro og plørede fremtidsudsigeter, følger somregl pænt med.
Og rigtig mange oplever - når de så endelig får jobbet, at de ikke kan følge ordenligt med på trods af skånebehov, og stadig må melde sig syg, stadig skal ind og vende på hospitalet, og stadig skal hænge i med næb og kløer - ofte flov, over heller ikke at kunne klare jobbet man måske gik og drømte om.
Man skal være meget meget tro mod sig selv, og man skal virkelig VILLE hele det fleks-cirkus...og naturligvis have et helbred der gør at man inderligt føler at man er landet på den helt rigtige hylde. Ellers bliver det ingen succes.
Hvis man er i tvivl, og hvis man har sygdomme og lidelser der ikke ser ud til at blive forbedret med tiden - men måske forværret, så få påbegyndt sag om førtidspension. Hellere før end senere (jeg taler af bitter erfaring!).
Hvis man drømmer om et lille job, socialt sammenvær osv. Så kan man jo også altid få et skånejob som førtidspensionist, og hvis man alligevel ikke kan magte det, jamen så kan man gå med stolthed fordi man i det mindste forsøgte....
For mig kunne det lyde som om din sagsbehandler lidt tænker det samme - uden at lægge dig ordene i munden (som de ikke må!).
|