|
Ja, og MBS skriver også, at det ikke er diagnoserne de skal hænge sig i, men arbejdsevnen. Og at en diagnose ikke nødvendigvis udløser en manglende arbejdsevne - og det er jo også korrekt, for der er jo MANGE der har diagnoser, som er ude på arbejdsmarked i normale jobs. Men det er vel kun naturligt at nogle tusinde om året vitterligt IKKE kan mere - flere bilver jo fyret pga sygefravær, ustabilitet og som har en diagnose der har ramt pågældende hårdere.
En depression kan jo ikke bare skæres over én kam, og de fleste psykiske sygdomme kan heller ikke, da de fleste har grader som let, moderat og svær - og ofte er afhængig af indstilling, accept, netværk, økonomi osv. Så man må næsten formode at det i er de i forvejen svageste med diagnoser, i de moderate til svære grader, der får tilkendt førtidspension - for hvordan kan de ellers få indfriet §20. Det ville jo aldrig kunne lade sig gøre med en let diagnose, hvor behandlingstiden er kort og det ikke kan dokumenteres at klientens behandlingsmuligheder er udtømte i forvejen. Og der er vel heller ingen psykiater med respekt for sig selv, der erklærer en patient uden arbejdsevne på baggrund af en af de lettere diagnoser - det kan jo stille ham/hende i et utroværdigt lys.
Det eneste denne rapport nu kan, det er at give lægekonsulenterne endnu mere magt til at oversætte frit fra leveren. Og sagsbehandlerene kan nu, uden at skamme sig, kaste rundt med en stor gruppe mennesker 'som ikke skal rende rundt og tro de er for syge'....
Jeg synes det er farligt.
Enig Pia e larsen, kommunerne budgeterer sikkert anderledes fra kommune til kommune, hvilket jo bare gør det endnu værre/sværre at få en uvildig og korrekt sagsbehandling. Suk.
|