Se enkelt indlæg
Gammel 17-05-2016, 13:52   #18
høj
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2014
Indlæg: 19
Styrke: 10
høj er ny på vejen
Så fik jeg endelig en afgørelse på skrift fra Danica mht min udbetaling for tab af erhvervsevne...

I første omgang havde jeg fået oplyst, at jeg ville få en forlængelse i yderligere 2 år, men ak glæden blev kort, da brevet endelig kom ind af brevsprækken

For nok skriver de lige så fint, at de har forlænget min udbetaling i 2 år og jeg når at juble højt, men de har lige fået tilføjer, at deres lægekonsulent kun har vurderet min generelle erhvervsevne til 1/3 og kun midlertidig (hvordan kan man så sige, at det er ens generelle erhvervsevne er uden for min forstand, hvis det kun er en midlertidig vurdering) og lidt længere nede i brevet skriver de så, at det er min midlertidige erhvervsevne tabs forsikring, at de forlænger i 2 år mht udbetaling og at de om 2 år vil vurdere min generelle erhvervsevne - de blander for mig at se de to vurderinger sammen og har foretaget både en vurdering af min generelle erhvervsevne og min midlertidige erhvervsevne. Egentlig er jeg lidt ligeglad i første omgang for så længe det berettiger mig til en udbetaling, så må de kalde den, hvad de vil.

Men men men da jeg så læser videre i brevet, så står der lige så fint, at jeg skal kontakte dem, hvis jeg får tildelt et flexjob og det har jeg allerede oplyst dem om, at jeg forhåbentlig får tildelt her til sommer og at min sagsbehandler har lavet (eller er ved at lave) en indstilling til rehab-teamet og der er lagt op til, at jeg skal tildeles et mikroflexjob på 4 timer om ugen.

Danica skriver, at når jeg får et flexjob/ledighedsydelse, så vil det have betydning for deres udbetaling af TAE og om de vil fortsætte med at udbetale den til mig. Jeg skal nemlig ikke kunne tjene mere end 50% af, hvad et alm menneske med min alder, uddannelse og fra samme egn kan tjene i en gennemsnitlig løn... Og da næsten alle mennesker på flex kan tjene halvdelen af deres gamle løn/gennemsnitlige løn i området (medmindre man var direktør før ens sygemelding), så vil kassen blive smækket i hos Danica og jeg mister min TAE udbetaling!

Så nu forstår jeg, hvorfor Danica lige pludselig blev så flinke og gik med til at forlænge min midlertidige TAE, da de hørte, at jeg stod overfor at blive tildelt et flexjobbevis i løbet af kort tid for de vidste jo godt, at så ville de kunne smække kassen i mht udbetalingen af TAE, da min fremtidige indtjening som flexjobber vil overstige 50% af gennemsnit lønnen for mit erhverv.

Jeg er så skuffet og dybt frustreret efter denne information for jeg troede lige, at der var styr på økonomien i de næste to år fordi jeg ville få udbetalt TAE sammen med min flexløn/ledighedsydelse

Så nu kan jeg kun vente på at få mit flexjob og så give Danica besked om dette og så kan jeg jo prøve på at kæmpe en ny kamp, som er tabt på forhånd også selvom sagen skulle ende i ankenævnet (eller hvad det nu hedder).
høj er ikke logget ind   Besvar med citat