Se enkelt indlæg
Gammel 16-09-2015, 17:40   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.809
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Embedsmænd i kommunerne færdes godt i det sociale

... oftest med stor nidkærhed.

Man kan muligvis fornemme, at de kommunale embedsmænd føler sig som verdens nagle.


https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...c-cfc1f994cc32

Kan klinisk funktion nægte at foretage yderligere undersøgelser?

Teamet har derfor anmodet klinisk enhed om at foretage yderligere undersøgelser af borgeren

I begge sager har klinisk enhed afvist at behandle sagen - den ene med den begrundelse at sagen efter deres vurdering var tilstrækkeligt belyst


Waoooow, her er kommunens pensionsteam uenige med "Klinisk Funktion" som formodentligt er en speciallæge og hvad og hvem i denne sag er pensionsteamets medlemmer ved vi ikke, men bestemme vil de sgu.

Men at en "Klinisk Funktion" melder at sagen ikke må overbelyses, bringer mig ind på egen erfaringer, med en scleroseramt borger, der under sit møde med Rehabiliteringsteamt måtte høre sin "Koordinerende sagsbehandler" spørge teamets medlemmer "om sclerose er en alvorlig diagnose.

Det var på de niveau det foregik.

Min tillid til kommunernes evne og især vilje er desværre ikke eksisterende mere.

Hilsen Peter

Bilag

Kan klinisk funktion nægte at foretage yderligere undersøgelser?
18.08.2015

Rehabiliteringsteam » Rehabiliteringsplan » Klinisk funktion og sundhedskoordinator
Sagsbehandling og forvaltningsloven
Øvrige lovområder

Kommune og region indgår aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne. Efter reglerne kan en sundhedskoordinator rådgive og anbefale, og regionens kliniske funktion kan bidrag med vurderinger og erklæringer.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål

Vi sidder med et par sager hvor en borgere på rehabiliteringsteamets møder ikke har kunne indstilles til pension fordi pensions afd. har vurderet at der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger.

Teamet har derfor anmodet klinisk enhed om at foretage yderligere undersøgelser af borgeren - i den ene sag var der var der tale om en neuropsykologiskundersøgelser, en anden sag undersøgelse hos neurolog.

I begge sager har klinisk enhed afvist at behandle sagen - den ene med den begrundelse at sagen efter deres vurdering var tilstrækkeligt belyst ( neuropsykologen ) den anden med at undersøgelse skulle ske via henvisning fra egen læge.

Hvad angår den neuropsykologiske undersøgelse ønsker pension forsat den neuropsykologiske undersøgelse - borger bliver derfor klemt mellem hvad vores pensionsafd ønsker og hvad klinisk enhed vurderer er tilstrækkeligt.

Spørgsmål: kan Klinisk Enhed vurdere hvad kommunen ønsker som dokumentation i en sag ? Hvad angår den anden sag henvises borgeren jo reelt til et offentligt tilbud hvilket somme tider tager tid - kan der her indhentes en speciellægeerklæring direkte via mediconnect?
Juridisk hotline svarede

Det ligger uden for rammerne af juridisk hotline at tage stilling til konkrete sager. Et svar fra juridisk hotline er derfor alene en generel vejledning.

Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillinger i forhold til sundhedskoordinator eller klinisk funktion i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet. Vi kan derfor kun vejlede på grundlag af reglerne.

Reglerne om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fremgår af §§ 13-17 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det er lov nr. 1482 af 23.12.2014.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af § 15, stk. 1, nr. 2, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

En tilsvarende regel findes i § 19, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.1.2015.

Lov om social pension

Om det betyder, at kommunen kan – eller ikke kan – anvende mediconnect, må bero på, om anvendelse af mediconnect ligger inden for rammerne af lovgivningen, herunder om mediconnect er en del af samarbejdet mellem kommunen og regionen i klinisk funktion.

På området for sundhedskoordinator og klinisk funktion gælder desuden bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Det er bekendtgørelse nr 1555 af 23.12.2014.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det fremgår af reglerne, at sundhedskoordinatoren kan rådgive og anbefale, og at klinisk funktion kan bidrag med vurderinger og erklæringer. Forholdene er nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Fx fremgår det af § 2, stk. 2, at en sundhedsfaglig vurdering er en vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, og at klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren.

Det fremgår af § 4, hvilke ydelser klinisk funktion skal levere til kommunen. I den forbindelse er ”vurdering” nævnt i stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at klinisk funktion skal levere en speciallægeerklæring, fx en erklæring fra en neurolog.

Kommunen skal betalte for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion. Det fremgår af § 16 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

En neuropsykologisk undersøgelse udføres sædvanligvis ikke af en speciallæge, men af en klinisk neuropsykolog.

I det omfang det er inden for samarbejdsaftalen mellem kommunen og regionen, må det på tilsvarende vis være muligt at betale klinisk funktion for at få foretaget en neuropsykologisk undersøgelse.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, en kommune kan vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region, hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser.

Vi kan i øvrigt henvise til et tidligere svar i juridiske hotline på vores hjemmeside:

Hvilke beføjelser har rehabiliteringsteamet i forhold til at udsætte sagen med henblik på, at der indhentes yderligere lægelige oplysninger i sager om førtidspension

Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse.

Sidst redigeret af phhmw; 16-09-2015 kl. 17:45.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat