Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw
Når man, som mange på k10, har fuldt udviklingen bliver man trist til mode når man ser på status på, hvordan vi behandler hinanden.
Når man bliver oplyst om:
"Hanne Frederiksen var nødt til at tage morfin for at kunne klare arbejdsprøvningen, der også betød, at hun måtte bevilges ekstra hjemmehjælp for at kunne klare hverdagen i sit eget hjem."
... så er det meget let, at fortælle sine omgivelser, at man ikke må stige i sit medicinforbrug for at klare en praktik.
Det minut-antal denne arbejdsprøvning er jo ikke korrekt. Fordi, Morfinen bliver jo stoppet på et tidspunkt og hvor er de ulykkelige patienter så henne?
Men det er jo svært, i situationen, at sige fra når man bliver udsat for pres fra omgivelserne.
Men at øge sin ordineret medicinering under en arbejdsprøvning er kun til skade.
|
Hvis man, i en arbejdsprøvning ell.l., oplever at få at vide, at man skal tage mere smertestillende, så må og skal borgerens reaktion være, at drøfte det med sin læge.
Min egen reaktion i en sådan situation var, at "det vil jeg snakke med min læge om".
Jeg kendte min læges holdning, at det kan være i orden at tage mere smertestillende i en kort periode, men for god ordens skyld vendte vi det lige i en telefonkonsultation.
Derpå øgede jeg dosis i nogle få dage, og beskrev bivirkningerne/konsekvenserne meget nøje i min dagbog. Så var den ged barberet.
For, hvad pokker nytter det, at behandle smerterne hvis det medfører, at man bliver træt og falder over sine egne ben.
