Se enkelt indlæg
Gammel 28-08-2014, 17:36   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.812
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du er i gang med at træffe kloge beslutninger

Kære Act.

De hændelser, som du beskriver, vil jeg naturligvis råde dig til, at oplyse din praktiserende læge samt den behandlende psykolog.

Også din praktiserende læge, fordi denne senere bliver en vigtig brik i din kommunale sagsbehandling.

Dels vil det være en klog beslutning i forhold til både din behandling samt din senere kontakt med kommunens sagsbehandling, som du skal forberede dig på, ikke kan undgås.

Men det bliver ikke noget problem, det ser uoverskueligt ud, men her har du bla k10. Det eneste du skal tænke over er, at du skal være aktiv og forsøge at forstå nogle ganske få love.

Hvis du har din mand ved din side, som kan være medspiller i at lære "Spillets regler" at kende.

"Spillets regler" hvad er det for en størrelse? Eksempelvis kan det være dette, som du kan læse igennem, hvis du har overskud.
http://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/p...hsen-juni-2008

Men een ting er 100% sikkert, at den enkelte skal selv finde overskud til at være aktiv i sin kommunale sagsbehandling. Det kan k10 hjælpe med.

Sagsbehandlingen i kommunerne er ikke som de fleste tror.

Din elevplads.

Efter min mening ville det være frygteligt ærgeligt, hvis ikke du nåede i mål med det sidste år, uanset hvad fremtiden måtte bringe.

Om præcis hvilke hjælp du eventuelt kunne tænkes at få tilbud er jeg lidt i tvivl om. Men hvad mener du selv? Har du overhovedet lyst til at afslutte din uddannelse? Har du været glad for din elevtid, indtil nu?

Hvis JA, så mener jeg det skal undersøges nærmere om hvordan du eventuelt kunne få hjælp til at afslutte din uddannelse.

Hvis du ønsker at færdiggøre din uddannelse, skal dit spørgsmål være: Hvilken form for hjælp kan jeg få til at færdiggøre min uddannelse, med de foreløbige diagnoser jeg indtil nu har?

I din første tråd spurgte du ind til forløbet, når du nu var sygemeldt.

Her finder du alt om sygedagpenge i den seneste reform lovgivning, som er gældende fra den 1. juli 2014

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...dagpengeloven/

Har du yderligere spørgsmål vender du bare tilbage.

Men alt i alt, mener jeg at det ser lysere ud i dag end for bare få uger siden. Nu er du påbegyndt en rejse, hvor du dels bliver behandlet og fået sat diagnose på dine problemer. Det er en god ting.

Når psykologen og din praktiserende læge senere skal begynde at sætte deres faglige kommentarer ind i din journal, så skal du muligvis på en rejse imod et fleksjob. Som du sandsynligvis bliver glad for, hvis det kan være med til at give dig overskud.

Men foreløbig kommer solen til at skinne hele næste uge, hvor du skal nyde at slappe af, hvis du kan. Om få uger/måneder har du sandsynligvis overblik i din situation, som giver ro i sjælen. Mange af os andre på k10 ved at denne ro kommer, før eller siden.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 28-08-2014 kl. 19:07.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat