|
Har altid opført mig pænt og høfligt - til tider har jeg ligefrem spillet belejligt dum, for at se om de snød eller fiflede med reglerne. Var sagsbehandleren fair og hjælpsom gjorde jeg ikke noget, andet end at medvirke på bedst mulige måde, til begges fordel. Men var sagsbehandleren ude på sned, så gik jeg hjem og satte mig til tastaturet og sendte en ''bombe'' af et brev tilbage, tæt pakket med paragraffer og spørgsmål, jeg vidste ville sende sagsbehandleren til tælling.
Så jeg har altid optrådt venligt og høfligt, og har forsøgt, så vidt muligt, at skabe en god kemi. Men hvis jeg har følt at jeg ikke blev behandlet med respekt og i tråd med god og fair sagsbehandling, så har det så været forbundet med konsekvenser for sagsbehandleren - aldrig med grove ord og store armbevægelser - men stille og roligt på skrift, så de kunne sidde trygt og godt på kontoret, og mærke Karnovs samlede værker ramme dem dok i nakken! Lydløst, men dog allivel hårdt.
Heldigvis har jeg NÆSTEN kun haft søde sagsbehandlere - de tumpede kom faktisk først på banen, da jeg havde søgt førtidspension. Men så var der til gengæld også to lige i røven af hinanden, der var fuldstændig vanvittige og slog ALT og ALLE jeg nogen sinde havde været i kontakt med på kommunen. Men efter klage til jobcenterchef og Borgmester, bliv de rykket til andre opgaver. Hvilket fortæller mig, at jeg aldrig handler overilet, uden grund.
|