[østerbro]

Derfor sender de dig til Bispebjerg
sundhed.dk
Lægehåndbogen
Her er du:ForsideSundhedsfagligPraksisinformationAlmen praksisRegion HovedstadenPatientforløbForløbsbeskrivelser


Pakkeforløb
Somatoform lidelse
Forløbsbeskrivelse ICPC:P75
Voksne med funktionelle og somatoforme tilstande
En funktionel eller somatoform lidelse kendetegnes ved, at en person gentagne gange opsøger læge for kropslige gener med forventning eller krav om medicinsk undersøgelse og behandling. Kravene kommer til trods for, at lægen ikke finder, at der er noget legemligt galt, og at lægen forsikrer patienten om dette.
Kropslige fund kan være til stede, men de er ikke tilstrækkelige til at kunne forklare personens gener og ængstelse. En anden hyppigt brugt betegnelse for somatoform lidelse er funktionelle gener eller symptomer. Det er fysiske symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares ud fra nogen kendt beskrevet kropslig lidelse.

Eksempler på betegnelser for funktionelle syndromer:
 Somatoform forstyrrelser (P75)
 Neurasteni (P78)
 Kronisk smertetilstand (A01)
 Kronisk træthedssyndrom/Chronic Fatige Syndrome/Postviralt træthedssyndrom/Myalgic Encephalomyelitis (A04)
 Kronisk whiplash/Distorsio columnae cervicalis sequelae/Whiplash Associated Disorder (L83)
 Kemisk intolerans/Duft- og lugtoverfølsomhed/Multiple Chemical Sensitiviaty/Sick building syndrome

Hyppighed
En betydelig andel (10-30%) af de patienter som opsøger deres praktiserende læge, har uspecifikke symptomer i form af smerter, træthed, kraftløshed og angst for sygdom.
Også hos andre speciallæger har en stor andel af patienterne funktionelle plager. Lidelsen ses hyppigst hos kvinder. Symptomerne og lægekontakt er påvirkelig af kulturelle og sociale faktorer. Patienter med disse lidelser udgør en ikke ubetydelig andel af de personer, der er på førtidspension.

Forløb i almen praksis
Hvordan stilles diagnosen?
Grundig anamnese
Anamnese mhp. at kortlægge hændelser i patientens liv i tiden før og under genernes opståen.
Somatisk undersøgelse
Ved somatisk undersøgelse findes misforhold mellem patientens symptomer og de objektive fund. Hvis der på trods af en grundig somatisk undersøgelse skulle være tvivl om diagnosen, kan der være grund til yderligere undersøgelser.
Utryghed hos patienten og angst for sygdom medfører gentagne lægebesøg. I udtalte tilfælde har disse patienter et storforbrug af sundhedsydelser, og læge-patient forholdet kan være problematisk med hyppige lægeskift.
Undersøgelse og behandling hos psykiater eller evt. i specialklinikker kan være nødvendigt.

Behandling
Oftest består behandlingen i at lære patienten at leve med sine plager, eller at tackle generne på en mere hensigtsmæssig måde. Mange oplever bedring fra sådanne lidelser ved fysisk aktivitet og ved at komme ud blandt andre mennesker.

Undersøgelser inden henvisning
Der findes intet alment accepteret og valideret udredningsprogram for patienter, som henvender sig i almen praksis med ukarakteristiske symptomer. Sædvanligvis anbefales anamnese og objektiv undersøgelse suppleret med en såkaldt ’psykiatri-pakke’ omfattende:
 Hæmatologiske kvantiteter (hæmoglobin, trombocytter og leukocytter)
 Væsketal (natrium, kalium og kreatinin)
 Levertal (ALAT, GGT, BASP)
 Cobaloamin
 Vitamin D (S-25-ODH)
 Fasteblodsukker/HbA1C
 Thyreoidea-prøver (TSH)
 Calcium
 Fasereaktant (CPR/SR)
 Urinstiks og evt. screening for misbrugsstoffer
 Evt. ekg, BT, højde, vægt og lungfunktion
 Evt. andre afhængigt af symptomerne

Kriterier for henvisning
Henvisningen bør indeholde forløbsbeskrivelse.
Udredningsresultater af somatisk undersøgelse.
Oplysninger om tidligere behandlinger.
Oplysning om evt misbrug

Forløb i specialistregi
Der foretages en grundig anamnestisk udredning med vurdering af de foretagne udredninger og hvorvidt disse skal suppleres.
Der screenes for komorbiditet.

Det vurderes om medicinsk behandling er indiceret. Samtalebehandling kan være et alternativ. Såkaldt kognitiv adfærdsterapi er den interventionsform der evidensbaseret har effekt. Mindfulness baseret terapi samt ACT (Acceptance Commitment Therapy) baseret behandling og familiebehandling kan være aktuelt. Fysisk træning med fokus på at lære kroppens signaler at kende kan være en del af behandlingstilbuddet.

Forløb i kontrolfasen
Tilstanden kan være langvarig og kan gå over i en kronificeret form. Ofte med varierende intensitet, således at man ikke nødvendigvis er generet hele tiden. Hvis generne har varet meget længe, er udsigten til fuldstændig helbredelse dårlig, men tilstanden kan lindres.
Behandlingskrævende depressive lidelser kan opstå i forløbet. Negative konsekvenser af unyttig medicinsk og kirurgisk behandling kan være betydelige. Tilvænning til smertestillende og beroligende midler forekommer, særlig ved tilstande præget af smerter.

Opfølgning sker ved egen læge
Evt beskrivelse af anbefalet opfølgning ved kroniske tilstande. Det anbefales at have en fast aftale ramme med patienten såfremt det drejer sig om en kronisk tilstand.

ICPC: P75

PKO-NYT Udarbejdet af overlæge Alice Rasmussen PC København og praksiskoodinator Lars Larsen

Januar 2012
LÆGE-
HÅNDBOGEN