Se enkelt indlæg
Gammel 25-11-2013, 08:56   #27
FrkM
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-04 2012
Lokation: Region Syddanmark
Indlæg: 160
Styrke: 13
FrkM er ny på vejen
En ydelse kan altid frakendes såfremt man ikke længere opfylder betingelserne for at modtage den. Således også førtidspension tilkendt før 2003. Det er naturligvis tilladt at arbejde i et eller andet omfang, men pensionen kan frakendes - se "Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 44"

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension,
1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,

2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, eller

3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 21.

Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=20626

Så vidt jeg kan se er den bekendtgørelse fortsat gældende.

Jeg undrer mig stærkt over vejledningen på borger.dk - det er efter min bedste opfattelse helt forkert. Det er ikke tit at en kommune frakender en pension men der kan træffes beslutning om at gøre det. Der er ikke noget at sige til at man som borger kan blive ret forvirret!!

Håber godt nok at TO finder en afklaring - og efterfølgende giver oplysningen videre herinde.
__________________
Uddannet socialrådgiver - nu fp.

Sidst redigeret af FrkM; 25-11-2013 kl. 09:06.
FrkM er ikke logget ind   Besvar med citat